Ladebokse: Ønsk dig den allerede nu til julen

De seneste måneder har salget af elbiler sat den ene rekord efter den anden, og fra oktober 2023 til oktober 2024 er salget af elbiler markant øget. Derfor stiger efterspørgslen også på ladeløsninger til hjemmeopladning, der er et billigere, grønnere og bekvemt valg, lyder det fra Energi Fyn.

Pressemeddelese - Via Ritzau

Har du planer om at lægge en ladeboks under juletræet om halvanden måneds tid, så er det en god idé at købe den allerede nu. Salgsrekorder for elbiler skaber nemlig stor efterspørgsel på at få en ladeløsning hjemme på husmuren eller i carporten.

Der kan da også være mange penge at spare om måneden i driftsomkostninger, hvis du tilvælger elbilen og en ladeløsning derhjemme frem for at køre i en benzin- eller dieselbil.

- Kigger man på salgstallene, er salget af elbiler støt stigende. I starten af november kunne Mobility Denmark berette om en ny rekord i oktober, hvor over 60% af de nyregistrerede biler på landsplan var elbiler. Samme tal viser sig på Fyn, fortæller Finn Andersen, der er kommerciel direktør hos Energi Fyn.

Efterspørgsel på ladeløsninger til hjemmet

Det kan mærkes i efterspørgslen af ladeløsninger.



- Vi får mange henvendelser i vores ladeteam, hvor vi sælger løsninger til hjemmeopladning. Sammenholder vi vores salgstal fra samme tid sidste år, er behovet for en ladeboks hjemme hos fynboerne blevet fordoblet, fortæller han og fortsætter.

- Det er på trods af, at der eksisterer andre muligheder i markedet såsom for eksempel opladning på farten gennem et fast abonnement. Men det ser ud til, at elbilisterne har fået øjnene op for, at der kan være mange penge at spare ved at lade derhjemme. Og derudover er det også nemt, bekvemt og lettere at indstille opladningen med SmartCharge, så man lader bilen, når strømmen er grønnest eller billigst, lyder det fra Finn Andersen.

80% flere elbiler på Fyn siden oktober 2023

Mobility Denmarks beretning om salgsrekorder siden sommer, vidner om, at der kommer flere og flere elbiler på de danske veje. Det er en tendens, der også var støt stigende sidste år, og som kun har fået ekstra fart på hen over 2024.

- Ser vi på procentdelen over, hvor mange elbiler, der blev solgt på Fyn i oktober sidste år og sammenligner med de nyeste tal for oktober i år, er der tale om en stigning på hele 80%. Så fynboerne har taget elbilerne til sig, og vi er glade for at hjælpe dem med at lade bilen op, slutter Finn Andersen.

Artiklens Tags: