Lene Beier lukker alpehotellet - Folk bookede ikke længere

Efter en travl vintersæson sætter hun nu en stopper for én ting – og det får betydning for mange danske gæster.

De fleste kender Lene Beier som TV-vært, men i december sprang hun og ægtemanden Anders ud i et helt nyt eventyr.

Midt i Østrigs smukke Wilder Kaiser-bjergkæde åbnede parret deres eget hotel: Hotel Edelweiss by Beier.

Siden da har de haft fuldt hus med glade skigæster og en stejl læringskurve som hotelejere.

Men nu melder parret ud, at én bestemt ting aldrig kommer til at ske igen.

Har lært på den hårde måde

Det skriver Billed-Bladet, efter Lene Beier delte nyheden med sine følgere på Instagram.

I en story forklarer hun, at Hotel Edelweiss lukker ned for vintersæsonen den 29. marts – og at det faktisk er lidt for sent.

Til næste år ændrer de derfor planerne og lukker hotellet en uge tidligere.



Alt for stille på hotellet

Beslutningen kommer efter en tydelig tendens i området: Mange af hotellerne i bjergene lukker ned omkring den 20. marts, når skisæsonen officielt slutter.

Det samme gælder for skiterrænet, og med kun seks gæster tilbage på hotellet i denne uge, har Lene og Anders Beier konkluderet, at det ikke giver mening at holde åbent helt til slut marts.

Klar til ny sæson – og nye oplevelser

Selvom vintersæsonen snart er slut, bliver der ikke tid til at ligge stille.

Lene og Anders har planlagt både foredrag i Danmark og en personaletur til Verona, inden hotellet åbner dørene igen til en travl sommer med nye gæster og eventyr i Alperne.

Så hvis du havde planer om en påskeferie på Hotel Edelweiss, er det bare om at planlægge lidt tidligere næste år.

Artiklens Tags: