Libanons valuta-krise: Hvordan føles hyperinflation

Libanon er igen i mediernes søgelys, efter konflikten i Mellemøsten er blevet intensiveret. Men selv før disse seneste udviklinger havde Libanon allerede cementeret sin plads som et eksempel på, hvor hurtigt et tilsyneladende stabilt samfund kan falde fra hinanden.

I de seneste år har Libanons økonomiske kollaps vist, hvordan en moderne økonomi kan gå i opløsning, når en valuta mister sin værdi. Dette er ikke blot en historie om tal og økonomisk teori – det er en fortælling om almindelige mennesker, hvis liv vendes på hovedet, når deres opsparing forsvinder, og grundlæggende fornødenheder bliver uopnåelige.

En af dem, der har oplevet dette på nærmeste hold, er Tony Yazbeck, medstifter af The Bitcoin Way. Hans personlige fortælling illustrerer, hvordan det er, når ens land går i økonomisk opløsning. Fra at drive succesfulde forretninger og leve et luksuriøst liv i Beirut til pludselig at stå med kun 500 kr. i hånden. Det er en historie om desperation, om at miste kontrollen, men også om mulighederne i alternative finansielle løsninger som bitcoin.

Libanons fald

Før Libanons økonomiske sammenbrud var landet kendt som "Mellemøstens Paris" – en blomstrende økonomi med en stærk banksfære og et rigt kulturliv. Men bag facaden var landet tynget af en massiv gæld, og landets valuta, den libanesiske pund, var kunstigt fastlåst til den amerikanske dollar. Da inflow af dollars tørrede ud, faldt korthuset sammen, og hyperinflationen tog fat.

I 2019 begyndte bankerne at begrænse adgangen til folks opsparinger. Mange libanesere, inklusive Tony, oplevede, at de pludselig ikke kunne hæve deres egne penge. Og selv når de kunne, havde valutaen mistet så meget værdi, at den ikke længere kunne dække de mest basale fornødenheder.



Hyperinflationens indvirkning

I løbet af kort tid blev prisen på dagligvarer uoverkommelige. Et brød, der tidligere kostede 1.500 libanesiske pund, skød op til over 30.000 pund på få måneder. Benzinpriserne steg endnu mere dramatisk, og mange familier måtte undvære elektricitet, da omkostningerne ved private generatorer steg astronomisk.

Hyperinflationen skabte også sociale spændinger. Magten i samfundet begyndte at skifte, og de, der havde kontrol over ressourcer som mad og brændstof, fik uforholdsmæssig stor indflydelse. Nogle kvarterer blev overtaget af bander, der opkrævede beskyttelsespenge.

Bitcoin som en redningskrans

Tony er overbevist om, at bitcoin kunne have været en redningskrans under krisen. Bitcoin er uafhængig af banker og regeringer, og ingen kan fryse eller kontrollere dine midler. Hvis flere havde haft adgang til bitcoin før kollapset, mener Tony, at mange kunne have undgået de værste konsekvenser af hyperinflationen.

Bitcoin kunne have givet folk mulighed for at opretholde værdien af deres opsparing, selvom den libanesiske pund styrtdykkede. Tony udtaler ifølge Bitcoin Magazine:

"Bitcoin er en måde at beskytte sin rigdom på, når alt andet fejler,"

En lektie til resten af verden

Libanons økonomiske sammenbrud er en advarsel til resten af verden. Selv i lande, der betragtes som økonomisk stabile, kan valutaens værdi falde drastisk. Tony påpeger, at mekanismerne bag fiat-valutaer (f.eks. USD og EURO) er de samme overalt, og at ingen lande er immune over for hyperinflation.

For dem, der ønsker at beskytte deres opsparing mod fremtidige kriser, opfordrer Tony til at lære om bitcoin og forstå, hvordan det kan fungere som en sikkerhed mod økonomisk kollaps.

Artiklens Tags: