Lønforskel afsløret: Derfor halter funktionærer bagefter

Til stor forundring, kan funktionærernes løn ikke følge med. Læs med og find ud af hvorfor.

Halvdelen af det private arbejdsmarked oplever nu markante lønforskelle, hvor funktionærer halter bagefter kollegaerne på gulvet.

Forud for overenskomstforhandlingerne i 2025 skaber udviklingen allerede røre i fagbevægelsen.

Lønforskelle mellem grupper

Siden foråret 2023 er lønningerne steget markant, men data fra Sydbank viser, at funktionærer kun har oplevet en lønstigning på 7,4%, mens fabriksarbejdere og timelønnede har set en stigning på hele 10,2%.

Funktionærer har dermed endnu ikke indhentet deres reallønstab fra de høje prisstigninger for et par år siden. Ifølge beregninger mangler de stadig 1,3%.



Udfordringer for fagbevægelsen

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet mener, at de store lønforskelle kan skabe interne spændinger i fagbevægelsen.

"Man skal jo gerne have en intern solidaritet i fagbevægelsen. Det kan måske være svært at opretholde, hvis der er nogen, der er løbet fra de andre," udtaler han.

Det betyder, at der kan komme pres på fagforeninger for at sikre større lønstigninger til de grupper, der er bagefter.

HK og Akademikernes syn på lønstigninger

HK Privat-formand Kim Jung Olsen er ikke skuffet, selvom funktionærer halter bagud. Han påpeger, at de har haft de højeste lønstigninger i 15 år og opfordrer medlemmerne til at tage en aktiv rolle i lønforhandlingerne.

Omvendt er Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, overrasket over tallene og mener, at der er behov for at minde arbejdsgiverne om tillid og ansvar i den danske model.

Akademikere står uden kollektiv forhandlingsstyrke

Akademikere, der typisk forhandler individuelt, har ikke nydt samme automatiske lønstigninger som overenskomstdækkede grupper.

Ifølge Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, har akademikere i brancher med lav vækst haft sværere ved at presse på for lønstigninger.

Dog er der store forskelle mellem brancher, hvor f.eks. medicinalindustrien har givet gode muligheder for højere løn, mens mindre virksomheder har haft sværere ved at tilbyde stigninger.

Frem mod OK25

Claus Jensen, Dansk Metals formand, skal sikre et stærkt gennembrudsforlig, som bliver rettesnor for hele det private arbejdsmarked. Ifølge Laust Høgedahl er der stort pres på at få forhandlet en god aftale, der kan dæmme op for utilfredsheden.

HK Privat er også klar til at kridte banen op. Kim Jung Olsen udtaler, at det næste skridt er at sikre reallønsfremgang, da de økonomiske forhold i Danmark giver mulighed for det.

"Hvis det ikke er nu, vi skal have reallønsfremgang, så ved jeg ikke, hvornår det skulle være," siger han ifølge DR.

Perspektiver for fremtiden

De store lønforskelle bringer spørgsmål frem om, hvordan fremtidige lønforhandlinger bør håndteres. Akademikernes Lisbeth Lintz ser det som anledning til at styrke dialogen med arbejdsgiverne og eventuelt revurdere forhandlingsmetoderne.

Med de kommende OK25-forhandlinger er spørgsmålet, om det lykkes at finde løsninger, der kan sikre større balance mellem grupperne på det private arbejdsmarked.

Læs mere her.