Fødevarepriserne stiger igen
Danskerne har længe oplevet høje priser på fødevarer som mælk, smør og ost.
Men ifølge eksperter er det kun begyndelsen. FAO’s globale fødevareprisindeks har været stigende otte ud af de sidste ni måneder, og på råvarebørserne i Europa og New Zealand er prisen på mejeriprodukter steget markant.
- Mælk og fløde: Priserne på råvarer som smør og fløde stiger hurtigt på grund af høj efterspørgsel.
- Korn: Globale kornlagre er på det laveste niveau i flere årtier, hvilket skubber prisen på både foder og fødevarer op.
Hvorfor stiger priserne?
Flere faktorer driver prisstigningerne:
- Mangel på produktion: Landmænd øger ikke produktionen på trods af de høje priser. Ifølge Palle Jakobsen, markedsanalytiker hos Agrocom, skyldes det frygt for strammere miljø- og klimaregler samt lav fremtidig indtjening.
- Stigende efterspørgsel: Lønstigninger har givet flere råd til at købe mejeriprodukter og kød, særligt i Østeuropa og vækstøkonomier som Indien og Kina.
- Usikre forsyninger: Dårlige høstår og ændrede regler i store eksportlande som Rusland har skabt stramme forsyningsbalancer.
-
-
Eksempel: Så meget stiger fødevarepriserne
- Mælk: Priserne på mejerivarer som mælk og smør er steget med 8% siden november på verdens førende råvarebørser.
- Korn: Med kornlagrene på et minimum forudsiges yderligere stigninger, som også vil ramme kød og mejerivarer via højere foderpriser.
Landmænd tøver med investeringer
Selvom landmænd i Danmark og Europa har haft historisk høje indtægter de seneste år, tøver de med at udvide produktionen.
- Klimapres: Miljø- og klimaregler, som nye krav til stalde og reduktion af kvælstofudledning, gør det risikabelt at investere.
- Usikkerhed: Mange landmænd vælger at polstre økonomien frem for at investere.
- Manglende arbejdskraft: Unge er ikke interesserede i at gå ind i landbruget, hvilket gør det sværere at udvide produktionen.
Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, udtaler:
"Rigtig mange har skruet investeringerne helt i bund og nedslider deres eksisterende stalde og maskiner."
Hvad betyder det for danskerne?
Forbrugerne kan forvente en dobbelt udfordring:
- Højere priser i supermarkederne: Både mælk, kød og plantebaserede fødevarer vil blive dyrere.
- Stigende skat: Store beløb bruges på at omlægge landbrugsjord til skov og natur, hvilket i sidste ende rammer skatteyderne.
Bliver det billigere med plantebaserede alternativer?
Trods politisk promovering og støtte har salget af plantebaserede fødevarer stadig kun en mikroskopisk markedsandel. De brede forbrugere foretrækker fortsat mejeriprodukter og kød.
Cheføkonom Jens Schjerning påpeger, at indsatsen for at skabe et mere klimavenligt landbrug medfører øgede omkostninger:
"Vi kommer til at betale højere priser for fødevarerne, samtidig med at vi bruger milliarder på at omlægge landbruget."
Fremtiden for fødevarepriserne
Med stigende efterspørgsel og stagnation i produktionen ser eksperter ikke en umiddelbar løsning på problemet. Det globale forbrug af mejerivarer forventes at stige med 19% frem mod 2033, mens kødforbruget vil stige med 37 millioner tons.
Forbrugerne bør derfor forberede sig på yderligere prisstigninger, der kan mærkes på dagligvarebudgettet.
Læs mere her.