Da 19-årige Michael Carroll vandt en enorm Lotto-gevinst på 84 millioner kroner, troede han, at han havde sikret sig et liv i luksus.
Men i stedet for økonomisk frihed førte rigdommen ham ned ad en selvdestruktiv spiral af stoffer, alkohol og dårlige investeringer.
Fra nul til millioner – og tilbage igen
For de fleste er en stor lottogevinst drømmen, der kan ændre alt. For Michael Carroll blev det starten på et liv i overflod – og en brat nedtur.
Carroll brugte op til 2.000 pund om dagen på kokain og begyndte hver morgen med "tre linjer kokain og en halv flaske vodka".
Hans hjem blev et symbol på dekadence, hvor fester med nøgne kvinder og sølvfade fyldt med stoffer blev hverdagskost.
Han smed penge efter dyre biler, en herregård og sin yndlingsfodboldklub Rangers – en investering på 8,6 millioner kroner, som han aldrig fik en krone tilbage fra.
-
-
Fra rigdom til ruin
Men et liv i sus og dus har sin pris. I takt med at millionerne forsvandt, faldt Carrolls liv fra hinanden. Han brugte enorme summer på vilde fester, dårlige investeringer og dyre luksusvaner.
I 2013 ramte virkeligheden: Han gik konkurs, mistede alt og tilbragte tre måneder som hjemløs.
Den tidligere lotterivinder, der engang levede som en konge, måtte nu tage simple jobs som slagteriarbejder og kul-leverandør for at få økonomien til at hænge sammen.
Læs også: Gymnasieelev vinder i Lotto: Det vil han bruge pengene på
"Hvis jeg stadig havde pengene, ville jeg være død"
Trods det totale kollaps ser Carroll i dag anderledes på sin fortid:
"Jeg lever et godt, frit liv nu, og jeg er lykkeligere, fordi jeg har fået mit liv tilbage. Jeg er en fattig lotterivinder. Hvis jeg stadig havde pengene, ville jeg være seks fod under jorden."
Hans historie er en brutal påmindelse om, at penge ikke nødvendigvis giver lykke – og at en uventet rigdom kan ende med at være en forbandelse i stedet for en velsignelse.
Læs mere her.