MobilePay advarer alle brugere: Gør dette med det samme!

MobilePay advarer - gør dette for at undgå at miste dine penge!

De fleste danskere har den installeret.

MobilePay er blevet en uundværlig app til alt fra hurtige overførsler til betaling i butikker og deling af regninger.

Men netop fordi så mange stoler blindt på MobilePay, er appen nu blevet mål for en ny og meget farlig phishing-kampagne.

Det skriver Nyheder24.

Falsk mail lokker med kontoadgang

I øjeblikket modtager mange danskere mails, der tilsyneladende kommer fra MobilePay.

Men lad dig ikke narre.

Afsenderen er "[email protected]" – og formålet er at franarre dig dine oplysninger ved at få dig til at “genaktivere” din konto.

MobilePay advarer nu direkte alle brugere: Slet mailen med det samme.



Sikkerhedsfolk slår alarm

Advarslen er også blevet opfanget af appen Mit digitale selvforsvar, som anbefaler, at du aldrig klikker på links i den slags mails.

Appen holder løbende øje med svindelforsøg i Danmark og giver brugerne konkrete råd til, hvordan de bedst beskytter sig digitalt.

Den er gratis at hente og et oplagt værktøj, hvis du vil undgå at blive snydt.

Gode råd fra MobilePay

MobilePay understreger samtidig, at de aldrig beder om login eller personlige oplysninger via mail.

Hvis du modtager en besked, der forsøger at få dig til at give den slags data – så stop, slet og anmeld.

For i en tid, hvor svindlere bliver stadig mere sofistikerede, er det ikke længere nok bare at være forsigtig.

Du skal være forberedt.