MSTR vil genopfinde virksomheders økonomi, med bitcoin som nyt regnskabsgrundlag

Phong Le fra Strategy mener, at den gamle skole i corporate finance er død og at bitcoin skal være omdrejningspunktet i fremtidens økonomistyring.

CEO i Strategy, Phong Le, har præsenteret et nyt og ret radikalt bud på fremtidens virksomhedsøkonomi: Et bitcoin-baseret finansielt system. Det kalder han “BTC Standard” – og det udfordrer alt fra værdiansættelse og kapitalstruktur til governance og gæld.

Real-time regnskab med bitcoin som måleenhed

I stedet for klassiske kvartalsrapporter arbejder Strategy nu med såkaldte BTC KPI’er, nøgletal opdateret hvert 15. sekund. Det inkluderer:

  • BTC Yield og BTC Gain
  • BTC $ Income, BTC $ Value, BTC $ Equity
  • BTC Torque og BTC Multiple
  • BTC Credit Rating og BTC Risk

Ifølge Le er modellen 500.000 gange mere transparent end de traditionelle regnskabsmodeller, som kun opdateres hvert kvartal.



Eksempler fra virkeligheden

Le præsenterede konkrete tal fra Strategy selv. Eksempel:

  • BTC Torque: 6,9x på 100 mio. dollars i egenkapital
  • BTC $ Gain: 50 mio.
  • BTC $ Income: 639 mio.
  • BTC $ Value: 689 mio.

For konvertibel gæld ser det endnu vildere ud:

  • 8,9x torque ved 64 mio. BTC $ Gain
  • 12,8x torque ved 100 mio. BTC $ Gain

Le understreger dog, at man skal se på både gæld og egenkapital, når man vurderer BTC Torque.

Et åbent system, alle må være med

Strategy planlægger at open-source deres BTC Standard Model, så andre selskaber kan implementere samme tilgang. Virksomheder som Metaplanet og KULR er allerede i gang.

Le mener, ifølge Bitcoin Magazine at finansverdenens lærebøger skal skrives om:

“Corporate finance som vi kender det stammer fra 1988. Vi er i gang med at skrive den nye version – én transaktion ad gangen."



Fremtiden? Måske måles alle virksomheder i BTC

Hvis Strategy får ret, kan bitcoin blive det nye finansielle fundament for virksomheder verden over. Ikke bare som investering, men som regnskabslogik.