En nylig undersøgelse udført af brugeren @unusual_whales på platformen X har skabt stor debat omkring aktiehandler foretaget af magtfulde politikere i den amerikanske kongres. Især Nancy Pelosi, tidligere formand for Repræsentanternes Hus, er i fokus på grund af sin investering i Nvidia, der nu er verdens mest værdifulde selskab. Pelosi har tjent over 7 millioner dollars alene på sin investering i Nvidia-aktier og optioner, hvilket svarer til 35 gange hendes officielle kongresløn.
Pelosi og Nvidia: En usædvanlig historie
Ifølge @unusual_whales handlede Pelosi med flere millioner dollars i Nvidia i sommeren 2022 før at Kongressen skulle stemme om en vigtig semiconductor-lovgivning. Unusual whales rapporterede omkring dette. Det kan ses som en interessekonflikt, da Pelosi indirekte ville få økonomiske fordele af den politiske beslutning, hun med al sandsynlighed havde indflydelse på.
-
-
Efterfølgende offentliggjorde hun sin transaktion næsten med det samme, hvor andre transaktioner normalt bliver afsløret med op til 45 dages forsinkelse. Det skete efter unusual whales rapporterede om hendes handel til offentlighedens store forargelse.
Selvom Pelosi solgte sin Nvidia-aktie for at imødegå kritik, har hendes mand sidenhen investeret betydelige beløb i Nvidia.
Kongressens aktiehandler under lup
Nvidias aktie er i år steget til historiske højder, og Pelosi har igen tjent store beløb på sin investering i selskabet. Pelosi er dog ikke alene. Flere medlemmer af Kongressen har også investeret i Nvidia på tidspunkter, der har virket fordelagtige. Brugeren på X slår fast, at det ikke er insider trading, men at timingen virker usædvanlig.
I dag fortsætter @unusual_whales med at holde øje med kongresmedlemmers aktiehandler og opfordrer offentligheden til at dele oplysningerne for at skabe større gennemsigtighed.
Læs hele opslaget med mere info her.