Novo Nordisk er blevet overhalet som Europas mest værdifulde selskab

Den tyske softwaregigant har nu overtaget titlen som Europas mest værdifulde børsnoterede selskab. En plads, som Novo Nordisk ellers har haft i længere tid.

Kraftig kursstigning sender SAP til tops

SAP’s aktie er steget 40% det seneste år, og alene mandag formiddag steg kursen yderligere over 1% i Frankfurt. Det bringer selskabets markedsværdi op på omkring 312 milliarder euro, svarende til over 2,3 billioner danske kroner.

Hos SAP tilskriver man fremgangen investeringer i cloud-løsninger, kunstig intelligens og digitale transformationer.

"De seneste udviklinger på aktiemarkedet viser, hvor vigtig en rolle teknologivirksomheder spiller for Europas globale konkurrenceevne,"

Udtalte en SAP-talsmand ifølge EuroNews.



Novo Nordisk mister momentum

Samtidig har Novo Nordisk tabt fart. Aktiekursen i København faldt over 2% mandag, og selskabets markedsværdi er nu lidt over 309 milliarder euro. Et fald på næsten 50% siden toppen sidste sommer.

Novo Nordisk har ellers haft stor succes med fedmemidlet Wegovy, men skuffende studieresultater fra næste generations lægemiddel, CagriSema, har ramt investorernes forventninger. Aktien er allerede faldet 16% i år.

SAP´s satsning på cloud og AI vinder tillid

SAP’s fremgang skyldes blandt andet en klar strategi mod abonnementsbaserede cloud-tjenester med indbygget AI. Analytikere fremhæver især potentialet for fremtidig vækst.

Investeringsbanken JPMorgan ser positivt på aktien og vurderer nu SAP som en attraktiv investering. Banken har gentaget deres “Overvægt”-anbefaling og sat et kursmål på 300 euro.