Det er officielt. Københavns vildeste gadefest vender tilbage til det sted, hvor det hele startede – Vesterbro.
Efter længere tids usikkerhed har Københavns Kommune givet grønt lys, og arrangørerne bag Distortion kan nu endelig bekræfte, at festen i 2026 får sit comeback i de ikoniske brokvartersgader.
100.000 gæster får fest på Vesterbro igen
Distortion 2026 bliver afholdt den 4. juni, og denne gang med fest, musik og dans direkte på Vesterbro.
-
-
Dermed kan både københavnere og festglade gæster igen se frem til at fylde gaderne med musik, street food, DJ’s og farverige optrin.
Beslutningen har været længe undervejs.
Hyldest til byen og beboerne
“Distortion 2025 blev endnu en gang en hyldest til Københavns helt særlige evne til både at være vild og finurlig, charmerende og rowdy, både storby og landsby. Aldrig har vi haft så god stemning, og aldrig har vi haft så mange gratis arrangementer, udsolgte pop-up koncerter og problemfri afvikling, samt hjælp og ros fra beboere og alsidige lokale tiltag” siger stifter Thomas Fleurquin i en udtalelse.
Han roser samtidig samarbejdet med beboere, lokale kræfter og myndigheder for en problemfri afvikling – og det åbner altså nu døren for et længe ønsket Vesterbro-comeback.
En fest med historisk afsæt
Distortion har tidligere haft base på Vesterbro, men flyttede af hensyn til logistik, beboerhensyn og kapacitet.
-
-
Nu er tiden moden til at vende tilbage – og Københavns kulturliv har endnu en grund til at sætte kryds i kalenderen.
For i juni 2026 bliver der igen dans i gaderne. På Vesterbro.