Ny afsløring: Chokerende ligheder mellem faglærte og højtuddannedes pensionstid

En ny CEPOS-analyse viser, at der kun er små forskelle i det forventede antal år på tilbagetrækningsordninger mellem forskellige uddannelsesgrupper, men at der er markante forskelle mellem mænd og kvinder.

Pressemeddelelse - Via Ritzau

Socialdemokratiet har meldt ud, at de ønsker et mere ’socialt retfærdigt og ’realistisk’ pensionssystem, men hvad det præcis indebærer, er efterladt i det uvisse.

En mulighed er, at partiet vil indføre en differentieret pensionsalder, hvor nogle grupper får mulighed for at trække sig tidligere tilbage end andre. I denne analyse har CEPOS opdateret Pensionskommissionens beregninger og vist, hvor mange år man kan forvente at være på forskellige tilbagetrækningsordninger baseret på køn og uddannelsesniveau.

"De største forskelle i restlevetid på tilbagetrækningsordninger finder vi ikke mellem uddannelsesgrupper, men mellem mænd og kvinder. En 40-årig kvinde kan forvente 5,1 år mere på en tilbagetrækningsordning end en 40-årig mand. I det lys virker en differentieret pensionsalder baseret på uddannelse ret meningsløs," Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Analysen viser, alle uddannelsesgrupper har omtrent det samme antal år på tilbagetrækningsordninger. Der er dog små forskelle. For de 40-årige kan de ufaglærte forvente længst tid på tilbagetrækningsordninger. For de 60-årige kan KVU’ere og MVU’ere forvente lidt flere år på tilbagetrækning.

Trækker vi førtidspensionisterne helt ud af ligningen, har faglærte og LVU’erne stadig lige lang tid på tilbagetrækningsordninger. De ufaglærte har lidt kortere tid på ordningerne.



”De ufaglærte har et års tid mindre på tilbagetrækningsordninger, hvis vi trækker førtidspensionisterne helt ud, men her må vi huske, at forskellene stadig er små, og variationen indenfor hver gruppe er stor. Mange ufaglærte lever faktisk længere end højtuddannede. Desuden forklarer personlige livsstilsvalg som rygning og alkohol omkring 60-70 pct. af forskellen i levetid,” siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:

”Konklusionen må være, at vores nuværende system, med ordninger baseret på en lægefaglig vurdering af arbejdsevne og nedslidning og målrettet dem med dårligt helbred, virker. Yderligere differentiering af pensionsalderen på baggrund af uddannelse ville være meningsløs,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Et centralt spørgsmål er også, om nedslidning og arbejdsmiljøproblemer bedst løses i pensionssystemet.

”Grundlæggende mener jeg, at nedslidning og arbejdsmiljøproblemer løses bedst på arbejdspladsen og ikke i pensionssystemet. Der er intet rimeligt i at lade en ufaglært nedslide mod løftet om, at han om 15 år kan trække sig lidt tidligere tilbage. Jeg ville ønske, at det var her Socialdemokratiet lagde sit fokus,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Beregningerne tager udgangspunkt i Pensionskommissionens metode. Analysens konklusioner er i overensstemmelse med Pensionskommissionens.

Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.

Læs analysen her.

Du kan læse pressemeddelelsen på Via Ritzau her

Artiklens Tags: