Ny finanslov 2025: Milliarder i skattelettelser

3F er både tilfreds og utilfreds med finansloven for 2025, der betyder millioner til skoler og uddannelse men samtidig skattelettelser for 10 milliarder kroner.

Pressemeddelelse - Via Ritzau

Regeringen har sammen med SF og De Radikale indgået en aftale om finanslov for 2025. 3F ser både positive og negative ting i finanslovsaftalen.

- Det er fint, at der investeres i et forsøg med skolemad og i ungdomsuddannelserne generelt. Det er især klogt, at regeringen med finanslovspartierne investerer et trecifret millionbeløb i ungdomsuddannelserne. Aftalen betyder, at der kan komme mere lige vilkår – både for gymnasier og vores erhvervsskoler – uden at nogle store skoler kommer alt for meget i klemme de næste år. Det er også fornuftigt, at der prioriteres penge til den offentlige velfærd via en god aftale med kommunerne, og der er afsat penge til at hjælpe de mange unge uden job og uddannelse, siger Henning Overgaard, formand for 3F.



- Men de gode investeringer blegner jo i sammenligning med de enorme skattelettelser på 10 milliarder kroner, som udrulles fra næste år. Det virker helt absurd i en situation, hvor politikerne taler om ”krigsskat” og nye gigantiske milliardudgifter til forsvaret, siger Henning Overgaard.

- Det er helt urimeligt, at regeringen på denne måde vil øge uligheden i vores samfund ved at dele julegaver ud til de rigeste i stedet for at investere mere i vores ungdom, vores fremtid og den grønne omstilling, siger Henning Overgaard.

- De 400 millioner kroner man bruger på håndværkerfradrag og det udvidede servicefradrag havde vi hellere set brugt på at udvide beskæftigelsestillægget for arbejdsløse dagpengemodtagere. Håndværkerfradraget har ikke stået på vores ønskeliste, men det er dog positivt at det målrettes især grønne investeringer, siger Henning Overgaard.

Samtidig gør Henning Overgaard opmærksom på, at man afventer, hvad regeringen har af planerne for beskæftigelsesområdet.

- Vi afventer stadig hvilke konkrete planer regeringen har for beskæftigelindsatsen, og her er det afgørende, at regeringen husker, at arbejdsmarkedet parter spiller og for fremtiden også bør spille en central rolle for beskæftigelsesindsatsen. Vi kan ikke forestille os, at regeringen, der i deres regeringsgrundlag fremhæver den danske model, vil mindske arbejdsmarkedets parter indflydelse i beskæftigelsesindsatsen, siger Henning Overgaard.



Det fremgår imidlertid af et bilag til finansloven, at regeringen vil sammenlægge en række råd og udvalg i beskæftigelsesindsatsen: Arbejdsmiljørådet, Tilsynsrådet, Beskæftigelsesrådet og de otte regionale arbejdsmarkedsråd. Disse råd og udvalg har været karakteriseret ved at være et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter.

- Det har jeg meget svært ved at forstå. Vi har svært ved at se det som andet end endnu et angreb på den danske model. Hvert eneste medlem af disse råd og udvalg besidder en række specifikke, faglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne træffe kvalificerede beslutninger på vores arbejdsmarked. Det er her, arbejdsgiverne og lønmodtagere finder sammen om detaljerede fælles løsninger til glæde for hele Danmark. Det er en del af den danske arbejdsmarkedsmodel – som regeringen nu vil hælde ud med badevandet, siger Henning Overgaard.