Danskerne er mere optimistiske end andre europæere, når det gælder landets økonomi (49 pct. vs. 21 pct.), politik (57 pct. vs. 37 pct.) og sociale spørgsmål (40 pct. vs. 19 pct.). Denne positive stemning skinner også igennem i danskernes personlige situation, herunder deres økonomiske stabilitet.
Men trods stor optimisme har det ikke ført til øget forbrug. Tværtimod har danskerne skåret markant ned på udgifterne på tværs af alle produktkategorier – med undtagelse af dagligvarer og håndkøbsmedicin.
Det står klart i Boston Consulting Groups (BCG) seneste forbrugeranalyse, ”Denmark’s Spending Dilemma: Cheerful Minds, Tight Purses” , offentliggjort 22. oktober 2024. Analysen er en del af en større undersøgelse af forbrugere i fem europæiske lande, der undersøger, hvordan holdninger til aktuelle forhold påvirker indkøbsvaner og præferencer.
Danskerne dropper ikke-essentielle varer og bæredygtighed
Mens priserne er steget, er folks indkomst forblevet den samme. Som resultat har forbrugerne skåret gevaldigt i udgifterne, men i stedet for at skifte til billigere varer af lavere kvalitet, har de helt droppet køb af visse produkter.
-
-
”Danskerne er blandt de mest positive omkring den geopolitiske og økonomiske situation i landet sammenlignet med resten af Europa. Derfor er det overraskende, at folk holder så stramt på pungen. Men fremtiden virker mere uforudsigelig end tidligere, og mange forbrugere er defor blevet mere forsigtige med deres økonomi,” siger Andreas Malby, hovedforfatter på rapporten samt chef for forbruger- og detailområdet i BCG Norden.
De ’ikke-essentielle’ varer har taget det største slag. Sammenlignet med begyndelsen af 2024 faldt udgifterne til snacks med 21 pct., tøj med 11 pct., alkohol med 10 pct., drikkevarer med 10 pct. og legetøj og spil med 9 pct.
I analysen står det desuden klart, at mange danskere vægter bæredygtighed højt, men at de ikke er villige til at betale ekstra for de ”grønne” produkter. Mens kun én ud af fem danskere er villige til at betale mere for bæredygtighed, vægter flertallet købsfaktorer såsom tilbud, lave priser og praktikalitet højere.
Forbrugsvirksomheder skal fokusere på produktudvalg, prissætning og kampagner
Danske forbrugsvirksomheder bør overveje, hvad de kan gøre for at holde sig konkurrencedygtige og styrke relationen til kunderne. BCG har identificeret tre nøgleområder, hvor virksomheder bør sætte ind:
- Tilpas produktudvalg lokalt: Danske forbrugere køber mindre, især ikke-essentielle varer, og deres præferencer varierer fra region til region. Over 60 % af danskerne foretrækker at handle i en fysisk butik fremfor online, hvis de blev tvunget til at vælge. For at imødekomme lokal efterspørgsel bør virksomheder tilpasse deres butiksudvalg til lokale behov og samtidig tilbyde et bredere udvalg online. Dette kan øge kundetilfredsheden og reducere overskydende lagerbeholdning. Et eksempel er supermarkeder i landdistrikter, der sælger lokale specialiteter, mens bybutikker fokuserer på mere efterspurgte produkter fra større producenter.
- Indfør dynamisk prissætning: Danskerne bliver stadig mere prisfølsomme, og virksomheder kan drage fordel af dynamiske prissætningsstrategier for at tilpasse sig skiftende forbrugerpræferencer. En førende europæisk møbelforhandler har haft succes med at indføre dynamisk prissætning for at kunne tilbyde billigere varer og imødekomme forbrugernes behov. Ved at justere priserne i takt med lokale markedsforhold og råvarepriser formåede virksomheden at øge salget trods udfordringer i møbelindustrien.
- Gør kampagner hyperpersonaliserede: For at fastholde forbrugernes opmærksomhed i en tid med stigende prisfølsomhed og mindre interesse for traditionelle loyalitetsprogrammer, bør virksomheder personalisere deres kampagner. Ved brug af advanced analytics og AI kan virksomheder tilpasse tilbud, der matcher kundernes individuelle præferencer. Et godt eksempel er Nikes medlemsprogram, hvor kunder gennem appen får eksklusiv adgang til produkter og fordele. Samtidig indsamler Nike værdifulde data, som gør fremtidige kampagner endnu mere relevante og målrettede.