Ny melding fra Nationalbanken: Nu sker det!

Danskernes økonomi er stærk – og det kan mærkes på et område, der påvirker millioner.

De kommende år kan vise sig at være særdeles lukrative for en stor del af danskerne.

En ny prognose fra Nationalbanken viser nemlig, at boligpriserne er på vej op igen – og det i en grad, der vil få mange til at spærre øjnene op.

Murstenene bliver mere værd

Ifølge DR Nyheder forudser Nationalbanken, at boligpriserne i Danmark vil stige med over 10 procent frem mod 2027.

I 2025 lyder forventningen på en stigning på 3,4 procent, efterfulgt af 3,2 procent både i 2026 og 2027.

Det betyder, at en gennemsnitlig bolig til to millioner kroner kan stige med over 200.000 kr. på bare tre år – hvis prognosen holder stik.



Økonomisk medvind driver boligmarkedet frem

Stigningerne skyldes blandt andet, at danskerne igen har flere penge mellem hænderne. Reallønnen er steget, inflationen er stabil, og renterne er faldet i løbet af det seneste år.

“Dansk økonomi er i balance,” konstaterede Nationalbankens direktør Christian Kettel Thomsen på pressemødet, hvor bankens halvårlige økonomiske status blev præsenteret.

Han understreger, at et solidt arbejdsmarked og høj indkomst er med til at skubbe boligpriserne opad – trods en lavere forbrugertillid blandt danskerne generelt.

Fra prisfald til opsving på rekordtid

Det er kun få år siden, at boligpriserne dykkede mærkbart på grund af høj inflation og rentestigninger. Men meget tyder på, at tendensen er vendt.

Faktisk begyndte priserne allerede i slutningen af 2024 at tage fart igen.

For boligkøbere betyder det, at det kan blive dyrere at vente, mens boligejere kan se frem til, at deres værdier stille og roligt vokser i de kommende år.

Spørgsmålet er nu: Har du råd til at vente?