Der er grænser for, hvordan og hvor længe Facebook og andre sociale netværk må opbevare og udnytte de data, som de indsamler fra brugerne til profilering og målrettet markedsføring.
Det er konsekvensen af en ny afgørelse fra EU-domstolen, der fredag afsagde dom i en sag om GDPR-reglernes bestemmelser om dataminimering. EU-domstolen overlader det til de nationale domstole at fastsætte de nærmere afgrænsninger for, hvordan principperne for dataminimering konkret skal udformes, og hvor langt tilbage i tiden, brugernes data må udnyttes.
”Dommen sætter en tyk streg under, at Europa ikke finder sig i techgiganternes uhæmmede forretningsmodeller. Vi skal kunne benytte digitale platforme uden at blive udsat for en massiv og uendelig profilering og dataindsamling til brug for målrettet annoncering. Flere af de store techvirksomheder har i årevis ignoreret forbrugerbeskyttelsen og GDPR-reglerne om dataminimering. Det skal der laves om på”, siger Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
-
-
Sagen blev anlagt af den østrigske jurist og aktivist Max Schrems, der har stiftet organisationen NYOB (None of Your Business), og som flere gange har haft succes med at trække techgiganterne i retten for brud på EU’s persondatalovgivning GDPR.
Ifølge EU-domstolen er det i strid med GDPR-reglernes bestemmelser om dataminimering, når Facebook (Meta Platforms Ireland) anvender brugernes data helt tilbage fra Facebooks start i 2004 til målrettet annoncering og profilering af EU-borgere. Facebook skraber desuden informationer sammen om brugerne fra alverdens hjemmesider ved hjælp af plug-ins, pixels og cookies og anvender disse data til målrettet annoncering.
”Domstolen gør det klart, at der er grænser for sociale mediers og andre digitale platformes datahøst fra brugerne. Fremover kommer Facebook til at have langt færre data om brugerne til at drive deres forretningsmodel. Det sætter nye standarder, og det er gode nyheder for os alle sammen”, siger Laura Klitgaard.