Sommeren er over os, og tusindvis af danskere er på vej mod Italien, Tyskland og andre feriedestinationer i bil.
Men selvom ferieglæden er stor, kan den hurtigt blive ødelagt af et blitz fra et skjult fartkamera.
Her står 15.000 fartkameraer klar
I Tyskland alene står der op mod 5.000 faste fartkameraer – men det er kun toppen af isbjerget.
Med politiets mobile målestationer og flytbare fartkameraanhængere er op mod 15.000 kameraer klar til at sende en dyr ferie-souvenir hjem i din e-Boks, hvis du træder for hårdt på speederen.
-
-
Italien sætter nu foden ned
Men nu er der gode nyheder til bilister i ét ferieland: Italien.
Ifølge Nyheder24 har Italien besluttet, at skjulte fartkameraer skal forbydes.
Kameraerne må ikke længere gemmes bag buske, skraldespande eller camouflagenet.
Kameraerne skal nu skiltes tydeligt
De nye regler betyder, at placeringen af kameraerne skal tjene trafiksikkerheden – ikke bare statskassen.
Der skal opsættes et tydeligt skilt mindst én kilometer før kameraet, så bilister kan nå at sænke farten.
Flere regler på vej
Derudover gælder:
✅ Mindst 1 km mellem kameraer i byer
✅ Mindst 4 km mellem kameraer på landeveje
✅ Kameraer må ikke placeres, hvor fartgrænsen pludselig falder med mere end 20 km/t
Gælder kun ét sted – endnu
Inden du jubler for meget, er der en vigtig detalje:
Reglerne gælder kun i Italien.
Så medmindre din sommerferie går til støvlelandet, skal du stadig være opmærksom på skjulte kameraer i resten af Europa.
Men for alle, der skal til Italien i sommer, kan der være både færre bøder og mere tryghed på vejen, når ferien begynder bag rattet.