Selvom der i slutfasen af forhandlingerne om fremtidens universitetsuddannelser, er kastet flere fornuftige redningskranse ud til STEM-uddannelserne, står det klart, at der ikke vil blive uddannet det nødvendige antal ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabelige kandidater.
Dette fremgår af en pressemeddelelse.
Det mener formanden for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard, der frygter, at en lang række af Danmarks internationale styrkepositioner på blandt andet life-science, grønne løsninger og digitalisering, kan støde på grund, når erhvervslivet ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft.
”Der er fortsat direkte kurs mod en uddannelsesmæssig grundstødning, selvom der er justeret en smule på roret. Med en fastholdelse af sektordimensioneringen i den endelige reformtekst vil det få store konsekvenser for erhvervslivets muligheder for at skabe den yderligere innovation og vækst, som vores velfærd er afhængig af, ” siger hun.
Laura Klitgaard henviser til den seneste prognose fra IRIS Group og HBS Economics, der konkluderer, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it.
”Der er tydeligvis brug for flere med disse uddannelser - ikke færre. I en tid med store geopolitiske og klimamæssige udfordringer efterlader reformen os med ubesvarede spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling, når der ikke uddannes nok. Det er ærgerligt,” siger hun.
IDA’s formand vil dog gerne kvittere for, at erhvervskandidatuddannelserne er justeret, så fem procent af dem bliver 3-årige i stedet for 4-årige, hvor det første år er fuldtidsstudier, og hvor de sidste to år gennemføres på deltid i kombination med relevant erhvervsarbejde, og ikke mindst at de reserveres STEM-uddannelserne.
”Det vil uden tvivl give en større mulighed for succes, fordi de studerende bliver klædt bedre på, før de skal ud i virksomhederne. Det er især vigtigt for de internationale studerende, som kan få fodfæste i Danmark, før de skal kunne fungere som god arbejdskraft på en akademisk arbejdsplads i Danmark. Desuden er det glædeligt, at der er en tilbagefaldsmulighed til den almindelige 2-årige kandidatuddannelse, hvis de studerende på disse erhvervskandidatuddannelser mister deres job eller ikke kan finde arbejdsgiver,” siger Laura Klitgaard.