Pressemeddelelse - Via Ritzau
Der er udsigt til lidt flere ’single-boligkøbere’ det næste halve års tid.
37 % af danskerne med planer om boligkøb svarer i Home Køberbarometer for oktober, som analysevirksomheden YouGov en gang i kvartalet udarbejder for ejendomsmæglerkæden Home, at de vil købe en bolig alene.
Det er lidt flere end gennemsnittet på 34 % for alle målinger siden 2020.
I oktober for et år siden var det til sammenligning kun 30 %, der fortalte, at de havde planer om at købe bolig alene.
-
-
Ifølge boligmarkedsanalytiker i, Home Henrik Hauthorn Jensen, er der flere årsager til det stigende antal solo-købere på boligmarkedet.
”For et år siden var renten på vej op. Nu er renten til sammenligning faldet de seneste måneder, og den er måske på vej længere ned, hvilket giver flere singler råd til at købe bolig, og så er der samtidig fremgang på boligmarkedet, hvilket øger trygheden og lysten til boligkøb på egen hånd,” siger Homes analytiker.
Også stigende lønninger og god beskæftigelse understøtter, at flere har mulighed for boligkøb på én indtægt, vurderer Henrik Hauthorn Jensen, der understreger, at blot fordi man køber boligen alene, bor man ikke nødvendigvis alene og er ene om at betale udgiften til boligen.
Højeste antal ’single-købere’ i Home Køberbarometer ligger tilbage i juli 2023, hvor det var oppe på 42 %.
Laveste niveau for alene-køb af bolig var i december og oktober i 2020, hvor det var nede på 27-28 %.
Køberbarometeret fra YouGov og Home viser også, at der er lidt flere kvinder end mænd, der har planer om at købe bolig alene.
Cirka 47 % af køberne i Homes barometer oplyser desuden, at de skal købe bolig for første gang.
I alt svarer cirka 11 % af danskerne, at de planlægger at købe bolig.
Om Home Køberbarometer for okt. 2024
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2.121 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 8. - 18. oktober 2024
Kilde: Home og YouGov