Noget nyt er på vej til indkøbskurven i Lidl.
Danmarks hurtigst voksende discountkæde skifter nemlig spor i sit varesortiment – og det kommer både de danske forbrugere og landets producenter til gavn.
Fremover vil man i alle kædens butikker møde et helt nyt fælles brand, der samler over 70 hverdagsprodukter produceret i Danmark.
Dansk kvalitet under nyt navn
Det nye brand hedder Madværket og skal gøre det nemmere for forbrugerne at vælge danske varer. Sortimentet består blandt andet af mejeriprodukter, brød, pålæg, korn og morgenmad.
Det skriver Senest.dk.
Ifølge Lidl er formålet at understøtte de danske producenter – og samtidig give forbrugerne tryghed og kvalitet til en skarp pris.
”Når de vælger Madværket, vælger de kvalitet,” siger viceindkøbsdirektør i Lidl Danmark, Khalil Jehya Taleb, i en pressemeddelelse.
-
-
Vil gøre Danmark mere selvforsynende
Udover at samle og tydeliggøre de danske varer, har Lidl også et større formål med initiativet.
Ifølge kæden handler det nemlig også om at styrke Danmarks fødevareforsyning, så vi i mindre grad er afhængige af globale værdikæder.
”Afhængighed af udenlandske produkter kan skabe udfordringer,” forklarer Khalil Jehya Taleb og tilføjer, at Lidl med Madværket vil bidrage til både stabilitet og bæredygtighed på længere sigt.
Udvides løbende
De første Madværket-produkter lander i butikkerne i løbet af foråret, men Lidl planlægger allerede nu at udvide sortimentet yderligere – blandt andet med frugt og grønt.
Alt sammen skal leve op til høje krav til kvalitet, fødevaresikkerhed og sporbarhed.
For Lidl er det ikke bare en ny etiket. Det er en markering af, at man tager sit samfundsansvar alvorligt, samtidig med at man giver kunderne mulighed for at gøre det samme – hver gang de handler.