Reddit kursmål 2025: Her er analytikernes bud på Reddit aktien

Reddit er for alvor kommet på aktiemarkedets radar.

Flertallet anbefaler køb

Ifølge Euroinvestor på baggrund af Bloombergs data har 25 analytikere aktuelt dækning på Reddit-aktien, og vurderingerne er fortrøstningsfulde:

  • 15 har en købsanbefaling
  • 7 anbefaler at holde aktien
  • 3 anbefaler at sælge

Det er især den høje andel af købsanbefalinger, der skiller sig ud og sender et signal om, at markedet ser betydelig vækst i Reddit som børsnoteret virksomhed.

Kursmål peger på 57,6% stigning

Gennemsnittet af analytikernes kursmål viser, at aktien kan stige fra den nuværende kurs på 124,94 dollar til 196,95 dollar. Det svarer til et forventet kurspotentiale på hele 57,6% over de næste 12 måneder.

Den mest optimistiske analyse kommer fra Cannonball Research, som vurderer, at Reddit-aktien kan nå helt op på 244 dollar, hvilket vil være næsten en fordobling fra i dag.



I den anden ende af skalaen finder man Redburn Atlantic, som har en sælg-anbefaling og et kursmål på 75 dollar, hvilket indikerer, at de ser aktien som overvurderet i øjeblikket.

Hvad driver forventningerne?

Reddit gik på børsen med stor opmærksomhed og har siden været i fokus hos både private og institutionelle investorer.

Analytikernes tiltro er blandt andet drevet af:

  • Stigende annonceindtægter
  • Stærkt fællesskabsengagement og brugerdata
  • Muligheder inden for AI og personaliseret indhold
  • Potentiel skalering af abonnementsforretningen



Reddit ses af mange som en platform med unik brugerloyalitet og højt engagement, hvilket gør den attraktiv i et digitalt landskab, hvor opmærksomhed er penge.