Mens antallet af unge danskere, der søger ind på videregående uddannelser, fortsætter med at stige, halter boligudbuddet håbløst bagefter.
Det skaber både økonomisk usikkerhed og desperation hos studerende og deres familier – især i de største studiebyer som København, Aarhus og Odense.
56.675 søger kvote 2 – men hvor skal de bo?
Det skriver Lokalnyt København i en pressemeddelelse fra Investering og Studiebolig A/S.
Ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er antallet af kvote 2-ansøgere steget med fire procent i år – det højeste siden 2021.
Men boligmarkedet følger ikke med. I København er der hele 12 studerende for hver ungdomsbolig, og mange unge står uden realistiske muligheder for et sted at bo, når studiestarten nærmer sig.
”Vi kan tydeligt mærke, at folk er desperate lige nu,” siger CEO Bjarke Wolmar.
-
-
Forældrekøb er blevet en luksus
Samtidig er priserne på ejerlejligheder steget med 8,7 procent siden sidste år, ifølge Boligsiden. Det har gjort forældrekøb til en løsning, der stort set kun er mulig for de allermest velstillede.
”Det er jo nærmest kun bankdirektører, der har råd,” siger Bjarke Wolmar.
Investering og Studiebolig A/S forsøger at udfylde tomrummet ved at tilbyde boliger gennem en investeringsmodel, hvor man bliver medejer af selskabet.
Med en månedlig husleje på cirka 4.000 kroner og mulighed for investering fra 142.600 kroner, tiltrækker modellen både forældre og bedsteforældre, der vil sikre tag over hovedet til deres børn og børnebørn.
Et boligmarked i ubalance
Selskabet har nu over 1.000 aktionærer og har tredoblet tilmeldingerne til deres informationsmøder.
Den fortsatte ubalance mellem studieoptag og boligudbud viser, at det ikke længere er nok at sikre sig adgang til universitetet – man skal også kunne betale for at bo tæt på det.