Kraftig stigning i optionshandel
Onsdag oplevede markedet en markant stigning i handlen med kortsigtede GameStop-optioner. Mange eksperter mener, at Keith Gill, også kendt som Roaring Kitty, kan have solgt nogle af sine nyligt afslørede optioner i GameStop. Dog har han endnu ikke smidt en opdatering ud endnu, så reelt set ved man det ikke.
Onsdagens handelsaktivitet
På onsdag blev cirka 93.000 af disse juni call-optioner handlet, ofte i store mængder på 5.000 kontrakter eller mere. Det var også i 5.000 blokke Roaring Kitty ofte købte, hvilket blot øger spekulationen.
Chris Murphy, medleder af derivatstrategi hos Susquehanna International Group, udtalte til Reuters:
"Det ser ud til, at han lukker positionen."
Markedets reaktion
Ved onsdagens lukning var Gills 120.000 kontrakter værdisat til $76,8 millioner, en stigning på $8,7 millioner fra købsprisen.
I dag er aktien igen på himmelflugt, men den er meget volatil. En stigning det ene minut er ikke nødvendigvis det samme minuttet senere. I skrivende stund er aktien oppe med cirka 7%.