Så er der nyt fra disse Danske virksomheder

Christensen Kjærulff har indgået aftale om fusion med revisionsfirmaet Ecomentor fra Lyngby.

Pressemeddelelse - Via Ritzau

Ved fusionen byder Christensen Kjærulff velkommen til 17 nye kollegaer, som i løbet af december 2024 flytter ind i vores lokaler på Østerbro i København. De to indehavere af Ecomentor, Christian Agerholm og Anders Lund indtræder samtidig som indehavere i Christensen Kjærulff.

Christensen Kjærulff og Ecomentor er specialister i ejerledede virksomheder i SMV-segmentet, og vi deler det samme mål om at blive opfattet som kundernes foretrukne økonomiske sparringspartner. Vores fundament bygger på langvarige og værdiskabende relationer gennem personligt engagement til kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.

Vi glæder os derfor over at flytte sammen under navnet

Christensen Kjærulff Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Christian Agerholm og Anders Lund, indehavere i Ecomentor udtaler:

Vi har kendt en del af vores kommende kollegaer i Christensen Kjærulff gennem mange år og har gennem længere tid haft konstruktive drøftelser med managing partner, Anders Ingemann Hansen, og bestyrelsesformand, Torben Laurentz Wiberg om muligheden for at slå os sammen. For os har dialogen handlet meget om personlig kemi og værdifællesskab i forhold til medarbejdere og kunder.



Christensen Kjærulff har nogle administrative støttefunktioner, som vil medvirke til at frigive ressourcer hos vores medarbejdere samt hos os selv. Den tid ser vi frem til at bruge på endnu tættere kontakt og sparring med vores kunder til gavn for deres forretning.

Vi glæder os derfor til at flytte sammen med Christensen Kjærulff og til at blive en del af en større organisation.

Anders Ingemann Hansen, managing partner i Christensen Kjærulff udtaler:

Vi glæder os meget over, at vi har indgået en aftale med vores kollegaer hos Ecomentor om at blive en del af os. Det er et led i vores forretningsstrategi, at vi er attraktive overfor revisionshuse med samme værdigrundlag som os. Vi har en størrelse, hvor vi med et administrativt setup på bl.a. kvalitet, compliance og HR kan sikre, at vores partnere får mere tid til kunderne og medarbejderne i stedet for at bruge tid på administrative forhold.

Gennem vores drøftelser med Anders og Christian er vi blevet bekræftet i, at det er et godt match. Vi har et værdifællesskab med Ecomentor, som betyder, at kunderne fortsat vil opleve kvalificeret og nærværende rådgivning samtidig med, at vi bliver styrket med nye gode kollegaer.

Vi vil gøre, hvad vi kan for, at både kunder og vores nye kollegaer vil få en varm velkomst her i Tietgens Have på Østerbro.


Artiklens Tags: