En ny analyse fra tænketanken CEPOS bekræfter, at der ikke er stor forskel på, hvor mange år danskerne i gennemsnit tilbringer på pension, uanset uddannelsesniveau.
Ifølge tallene har både ufaglærte og akademikere næsten lige mange år på pension, til trods for forskelle i forventet levealder.
Hvor mange år på pension?
CEPOS' analyse, som bygger videre på Pensionskommissionens rapport fra 2022, viser følgende gennemsnitlige antal år på pension for en 60-årig dansk borger:
- Ufaglærte: 18,1 år
- Faglærte: 18,8 år
- Akademikere (lang videregående uddannelse): 18,5 år
- Personer med kort eller mellemlang uddannelse: 20,1 år
“Alle uddannelsesgrupper har omtrent det samme antal år på tilbagetrækningsordninger,” forklarer CEPOS-cheføkonom Mia Amalie Holstein.
Dette skyldes til dels, at det danske pensionssystem allerede har ordninger som førtidspension og Arne-pension, der tilgodeser nedslidte grupper.
Læs også: Så meget stiger din pension i 2025
Hvorfor næsten samme tid på pension?
Selvom akademikere gennemsnitligt lever syv år længere end ufaglærte, er der mange årsager til, at forskellene i pensionsår er små. De nedslidte får ofte adgang til særlige tilbagetrækningsordninger, som giver mulighed for tidligere pensionering.
Eksempler inkluderer Arne-pension, som giver nedslidte mulighed for tidlig tilbagetrækning, uanset uddannelsesniveau.
-
-
Politisk debat om differentieret pensionsalder
Pensionsalderen i Danmark stiger i takt med levealderen, men flere politikere har foreslået ændringer i pensionssystemet for at skabe mere lighed.
Regeringen ønsker et mere “socialt retfærdigt” system, mens oppositionen efterspørger en klar tidsramme for nye pensionsforhandlinger.
Men ifølge CEPOS viser analyserne, at en differentieret pensionsalder baseret på uddannelse ikke er hensigtsmæssig, da forskellene i pensionsår er små, og der er betydelige forskelle i levetid inden for hver uddannelsesgruppe.
Få ændringer foreslået
CEPOS' analyse tyder på, at det danske pensionssystem allerede tager højde for nedslidning gennem tilbagetrækningsordninger.
“Der er kun begrænset forskel mellem uddannelsesgrupper,” siger Holstein, og derfor vurderer tænketanken, at det ikke giver mening at justere pensionsalderen yderligere efter uddannelse.
Læs mere her.