Investering i Exchange Traded Funds (ETF'er) er en enkel og effektiv måde at komme i gang med investering på, selv uden erfaring på aktiemarkedet. Så om du er helt grøn indenfor investering, har en lav risikovillighed, eller blot ønsker mere spredning i din investeringsportefølje - så læs med og find ud af, om ETF'er er den rigtige investering for dig!
Vi tager dig i hånden og fortæller dig kort og enkelt hvordan du investerer i ETF'er samt tips og tricks til at bygge en solid portefølje.
Facts om ETF'er:
- ETF'er kombinerer aktier og fonde hvilket giver diversificering og er derfor en måde at minimere risiko på.
- De fleste ETF'er følger indeks som S&P 500 eller FTSE 100
- ETF'er har lave omkostninger sammenlignet med fonde pga. passiv forvaltning.
Hvad er ETF'er?
ETF'er er investeringsfonde, der handles på børsen ligesom enkeltaktier. De er sammensat af forskellige aktiver, såsom aktier, obligationer eller råvarer. Ved at investere i en ETF får du en bred eksponering af flere aktiver på én gang, hvilket reducerer din risiko sammenlignet med at investere i enkelte aktier.
Sådan kommer du i gang:
- Søg: Start med at undersøge de forskellige typer af ETF'er på markedet. Der er ETF'er, der dækker alt fra globale aktiemarkeder til specifikke sektorer som teknologi eller sundhedsvæsen. Vælg ETF'er, der passer til dine investeringsmål og risikovillighed.
- Vælg en handelsplatform: Vælg en pålidelig handelsplatform, der tilbyder handel af ETF'er til lave omkostninger. Der er mange at vælge imellem, så kig evt. på deres gebyrer, brugervenlighed og anmeldelser fra andre investorer, før du træffer din beslutning.
- Opret en konto: Når du har valgt en handelsplatform, skal du oprette en konto og indsætte det beløb, du ønsker at investere. Husk, du kan sagtens starte med et par hunderede kroner!
- Køb dine første ETF: Brug handelsplatformen til at søge efter de ETF'er, du ønsker at investere i, og placer dine ordrer.
Obs! Vær opmærksom på omkostningerne ved ETF'en, da lavere omkostninger typisk er forbundet med bedre langsigtede resultater.
Tips & Tricks:
- Diversificer din portefølje: Investering i en bred vifte af ETF'er kan hjælpe med at reducere din risiko og maksimere dine potentielle afkast. Vælg ETF'er, der dækker forskellige aktivklasser og geografiske områder for at opnå diversificering.
- Hold øje med omkostningerne: Lavere omkostninger betyder mere afkast for dig som investor. Undersøg omhyggeligt de årlige omkostningsforhold (expense ratios) for hver ETF, du overvejer at investere i, og vælg dem med lavest mulige omkostninger.
- Hav et langsigtet perspektiv: ETF'er er ideelle til langsigtede investeringer, da de giver eksponering mod bredere markeder og tendenser. Dette gør det ideelt at investere i som ung!
- Lær af dine erfaringer: Investering indebærer risiko, og du vil sandsynligvis opleve både op- og nedture på din investeringsrejse. Brug disse erfaringer til at justere din strategi og blive en mere dygtig investor over tid.
Maria fra Erhvervsakademiets bedste tip:
Månedopsparing! Det er sådan en god måde at investere i ETF'er på, og det var sådan jeg begyndte at investere uden nogen viden indenfor emnet. For et fast og valgfrit beløb hver måned investerer jeg automatisk i ETF'er, og betaler oven i købet heller ikke købskurtage - win-win!
Vi håber at du har fået mod på, at købe din første ETF, eller blot få lidt mere spredning i din investeringsportefølje.