I 2008 blev Island ramt af en finanskrise, der nærmest fik økonomien til at kollapse. Dengang var Island en lille økonomi med store ambitioner og voksende banker, men da finanskrisen ramte globalt, kunne landet ikke undgå at blive trukket ned. Reykjaviks børs faldt med 90%, obligationsmarkedet kollapsede, og den islandske krone mistede halvdelen af sin værdi. Samtidig eksploderede statsgælden på papiret til 700% af BNP, og mange husholdninger, der havde lån i fremmed valuta, så deres gæld vokse dramatisk.
Hvad gik galt?
Island gennemgik en klassisk boble- og krisesituation. Landets banker, som Glitnir, Landsbanki og Kaupthing, voksede eksplosivt og lånte penge til store projekter i udlandet, drevet af billige lån. Men da krisen ramte, brød bankerne sammen, og konsekvenserne for den islandske økonomi var omfattende.
Egen genopretning med reformer
Island adskiller sig dog ved, at de valgte at løse krisen på egen hånd. I stedet for at tage hele ansvaret for bankernes gæld til udlandet nægtede Island at betale udenlandske investorer tilbage, hvilket førte til diplomatiske spændinger, især med Storbritannien. Samtidig tvang befolkningen politikerne til handling: Den daværende premierminister trådte tilbage, og flere bankdirektører blev stillet til ansvar og idømt fængselsstraffe – en sjældenhed i finansielle kriser.
-
-
Den økonomiske vending
Selvom Island led en hård økonomisk nedtur med et fald i BNP på 15% over to år, begyndte genopretningen hurtigt. Valutaens fald gjorde Island attraktivt for eksport og turisme, hvilket gav et økonomisk boost. Desuden blev det islandske finanstilsyn styrket, og der blev etableret nye banker med fokus på den lokale økonomi. Den Internationale Valutafond (IMF) hjalp også med overvågning, men kravene var mildere end dem, som blev pålagt andre europæiske lande som Grækenland og Spanien.
Hvad kan andre lande lære?
Islands historie viser, at det kan lade sig gøre at komme igennem en stor finansiel krise ved at prioritere den lokale økonomi og sikre retfærdighed i reformprocessen. Den islandske krone fungerede som en stabiliserende faktor, og ved at undgå overdreven nedskæring lykkedes det landet at genvinde sin økonomiske styrke.
I dag blomstrer Islands økonomi igen med en stærk fokus på nye sektorer som bioteknologi, geotermisk energi og klima-teknologi. Islands erfaring viser, at selv en lille økonomi kan finde sin egen vej ud af en stor krise, hvis de er villige til at tage ansvar og gennemføre reformer, der prioriterer den hjemlige økonomi og retfærdighed.
Se det originale indhold her.