Med planer om at hæve NATO-bidraget til 3-5% af BNP står danskerne over for mulige skatteforhøjelser, der kan påvirke deres privatøkonomi markant.
Ifølge nye beregninger fra CEPOS vil en krigsskat, der skal finansiere de øgede forsvarsudgifter, betyde ekstraregninger for danske familier.
Krigsskat: Så meget kan det koste dig
Hvis NATO-bidraget hæves til 3 % af BNP, vil en gennemsnitlig arbejderfamilie skulle betale 18.800 kr. ekstra i skat årligt. Ved en stigning til 5 % stiger beløbet til hele 57.000 kr.
Direktørfamilier kan ende med en skatteregning på over 130.000 kr., mens pensionistpar og studerende også vil blive ramt, dog i mindre grad.
-
-
Hvorfor en krigsskat?
I 2023 indgik Danmark et forsvarsforlig, der skulle sikre, at vi når NATO’s mål om at bruge 2 % af BNP på forsvar inden 2030.
Nu er der politisk pres fra både regeringen og USA’s kommende præsident, Donald Trump, om yderligere at hæve forsvarsudgifterne.
En stigning til 3 % vil koste Danmark omkring 30 mia. kr. årligt, mens et bidrag på 5 % vil kræve op til 85 mia. kr. Da det finanspolitiske råderum er begrænset, vil midlerne sandsynligvis skulle findes via skatteforhøjelser.
Hvem rammes hårdest?
De foreslåede skatteforhøjelser rammer bredt, men nogle grupper rammes hårdere:
- Arbejderfamilier: En typisk familie med to børn i en ejerbolig kan se deres skattebyrde stige med op til 57.000 kr. årligt.
- Pensionister: Et pensionistpar kan blive pålagt en ekstra årlig skatteregning på op til 19.000 kr.
- Studerende og kontanthjælpsmodtagere: Disse grupper vil opleve mindre stigninger, men stadig mærkbare i forhold til deres indkomstniveau.
Det viser en ny undersøgelse fra CEPOS.
Er der alternativer?
Regeringen kunne vælge andre metoder til finansiering, som effektivisering af den offentlige sektor eller at prioritere råderummet.
”En anden mulighed er at reducere antallet af offentligt ansatte med 120.000 personer. Det svarer til, at vi skal fyre hver 7. offentligt ansatte. Begge beregninger illustrerer med al tydelighed, hvor drastisk et forslag, Trump har fremsat,” tilføjer CEPOS’ cheføkonom Mia Amalie Holstein.
Men en direkte skatteforhøjelse vil sikre, at regningen ikke udhuler andre budgetposter. Kritikerne peger dog på, at så markante skattestigninger kan skade den danske økonomi og reducere forbrugernes købekraft.
Læs også: Skal danskerne betale 1.600 kroner ekstra i skat hver måned? Det skal du vide om krigsskatten
Fremtidens forsvarsbudgetter
Debatten om en mulig krigsskat rejser spørgsmål om, hvorvidt Danmark kan balancere nationale prioriteter med internationale forpligtelser. Hvis NATO-kravene stiger, står danskerne over for afgørende valg, der kan ændre deres økonomiske fremtid.
For familier, der allerede føler sig presset af stigende leveomkostninger, kan en krigsskat på op til 8,08 procentpoint i bundskatten få store konsekvenser. Spørgsmålet er, hvordan regeringen vil balancere Danmarks sikkerhed og borgernes økonomi.