Advokater kan være en høj omkostning, det er man nok ikke i tvivl om.
Men kan advokater også have lange fingre? For hvad ved den gemene borger egentlige om et advokatsalær?
Da Lis Fisker mistede sin mand, havde hun forudset, at der ville være brug for hjælp til at opgøre dødsboet. Men det, hun ikke havde forudset, var den svimlende regning, hun ville modtage fra bobestyreren, advokat Jens Bertel Rasmussen, der var blevet udpeget af Skifteretten efter uenigheder i familien. Opgaven var tilsyneladende ukompliceret – penge, værdipapirer og en lejlighed, der samlet set udgjorde en værdi på cirka 14 millioner kroner.
Det store chok kom, da advokaten præsenterede en regning, der efter hans beregninger skulle dække over 213 timers arbejde. Lis Fisker blev mildest talt overrasket over, hvor mange timer der var krævet for opgørelsen, og besluttede at kæmpe imod.
"Det er vildt meget tid. Hvis det skal gøres op med en hel dag og sådan noget, så kan man begynde at regne ud, hvor mange dage det er," udtalte hun om det enorme timeforbrug.
Det skriver DR.
-
-
Landsretten griber ind
Sagen blev ført for landsretten, hvor det viste sig, at domstolen ikke var enig i advokatens vurdering af arbejdsbyrden. Regningen blev derfor markant reduceret, da retten fandt, at det krævede beløb slet ikke stod mål med opgavens karakter og omfang. Landsretten halverede dermed beløbet og satte spørgsmålstegn ved, om der er behov for bedre kontrol med prissætningen på bobestyrerområdet. Det endelige beløb faldt på 218.750 kr.
Sagen om Lis Fisker understreger behovet for øget gennemsigtighed og bedre tilsyn på området, så ingen står tilbage med en chokerende regning, der ikke kan retfærdiggøres.
Læs den originale artikel her.