Se sparetippet, som elselskaberne ikke ønsker, du kender til

En del elselskaber lokker med attraktive introtilbud, og da vi i Danmark har frit elvalg, forbyder intet dig at hoppe fra introtilbud til introtilbud.

Siden 2003 har vi i Danmark haft et frit elvalg, hvilket betyder, at enhver dansker har ret til at vælge lige nøjagtigt det elselskab, som vedkommende ønsker.

Dette forhold – kombineret med at adskillige elselskaber stort set altid lokker med attraktive introtilbud – åbner døren for et sparetip, der helt simpelt går ud på at hoppe fra introtilbud til introtilbud.

”Hvis man er villig til at investere en smule tid og energi i at skifte elselskab omkring hvert halve år, som er den typiske varighed for både et introtilbud og en eventuel bindingsperiode, er der hverken noget fordækt eller ulovligt i at gå fra det ene introtilbud til det andet,” forklarer Casper Ellam Schou, der er medindehaver Eltjek24.dk, en sammenligningsplatform i elselskabsnichen.

”Det er ikke usædvanligt, at et eller flere elselskaber lokker med introtilbud, hvor abonnement-satsen – i en begrænset periode – er 0 kroner, og spottillægget er enten det samme eller meget lavt. Derfor får man sig ofte en yderst økonomisk attraktiv elaftale i en begrænset periode, når man benytter et introtilbud", forklarer han.

Elselskaberne ønsker ikke, at forbrugerne kender til sparetippet

Ifølge Casper Ellam Schou er elselskaberne på ingen måde interesserede i, at det omtalte sparetip når ud til for mange forbrugere, og dette er der en ganske god grund til.

”Når et elselskab kører med et introtilbud, er dette som regel så økonomisk attraktivt for forbrugeren, at det er meget begrænset, hvad elselskabet reelt set tjener på de kunder, der gør brug af introtilbuddet, i løbet af dettes løbetid,” forklarer Casper Ellam Schou og fortsætter:

”Derfor er elselskaber, der kører med introtilbud, naturligvis på ingen måde interesserede i, at for mange forbrugere får nys om sparetippet, da disse elselskaber som regel først høster de økonomiske frugter af deres strategi, når introtilbuddets attraktive vilkår udløber for forbrugerne.”

Pas på denne faldgrube

For at sparetippet bliver gunstigt, er det naturligvis først og fremmest vigtigt at sætte en notifikation i sin kalender, når det introtilbud, man tilmelder sig, udløber. På den måde kan man - i god tid - hoppe videre til det næste introtilbud.

Derudover er der ifølge Casper Ellam Schou særligt en faldgrube, man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at benytte sig af sparetippet.

Man skal nemlig være opmærksom på, om der er en bindingsperiode, der overstiger introtilbuddets varighed. Er dette tilfældet, bør man undersøge, hvordan ens vilkår er, når introtilbuddet udløber

”Vi har nemlig set eksempler på elselskaber, der lokker med ekstremt attraktive introtilbud, og som flytter kunderne over på alt andet end økonomisk attraktive elaftaler, så snart introtilbuddet udløber,” fortæller Casper Ellam Schou

Kort om Eltjek24.dk

Eltjek24.dk er en sammenligningsplatform i elselskabsnichen. Årligt har sitet mere end 70.000 besøgende, og i dets levetid har det hjulpet mere end 5.000 danskere med at finde en ny elaftale.

Eltjek24.dk byder på en række forskellige oversigter, eksempelvis en oversigt, der er yderst relevant i denne sammenhæng – nemlig en oversigt over en række aktuelle introtilbud.

Artiklens Tags: