Der har i de seneste uger været stigende spørgsmål om bæredygtighedens fremtid i erhvervslivet. Blandt andet signalerede det kommende amerikanske præsidentvalg ændringer som ophævelse af skatteincitamenter for elbiler og en ny formand for Securities and Exchange Commission (SEC), der kan påvirke regler for klimadeklarationer.
Selv i Europa, som har været frontløber inden for bæredygtighedsregulering, ser vi nu potentielle forsinkelser. Europa-Kommissionen (EC) har foreslået en udskydelse af den nye EU-regulering om skovrydning, og der er tale om en "omnibus" tilgang til at forenkle tre store bæredygtighedsinitiativer: CSRD, CS3D og EU's taksonomi. Dette kan betyde forsinkelse og yderligere tilpasninger.
Men betyder det, at virksomheder helt bør sætte bæredygtige initiativer på pause? Nej, der er flere vigtige grunde til, at det stadig giver mening at prioritere bæredygtighed.
Bæredygtighedsrisici er forretningsrisici
En central læring fra de seneste ti år er, at bæredygtighedsrisici hænger direkte sammen med forretningsrisici. Virksomheder har opdaget, at faktorer som klimaforandringer, ressourceforbrug og medarbejdersikkerhed har en målbar økonomisk konsekvens.
Investorer er i stigende grad opmærksomme på ESG (miljø, sociale og ledelsesmæssige faktorer), hvilket også påvirker opkøb, investeringer og forbrugeradfærd. Virksomheder, der effektivt håndterer disse risici, bliver ofte belønnet med bedre drift og større tillid fra interessenter.
-
-
Staters regulering holder virksomheder til ilden
Mens føderale regler ofte får mest opmærksomhed, er det i høj grad de komplekse statslige reguleringer i USA, der driver bæredygtighedsindsatsen. Store virksomheder, der opererer i flere delstater, tilpasser sig ofte de strengeste krav – for eksempel i Californien eller New York.
En nylig analyse viste, at der alene i 2024 var 409 aktive lovforslag om bæredygtighed på delstatsniveau. Ud af dem fokuserede 166 specifikt på PFAS, en gruppe kemiske stoffer. Det viser, at selv uden føderale regler er der fortsat pres for bæredygtighed fra delstaterne.
Internationale standarder forsvinder ikke
Globale standarder som ISSB (International Sustainability Standards Board) spiller også en stor rolle. Disse standarder, som bruges i mere end 30 lande, kræver klimadeklarationer og bæredygtighedsrapportering. Mange virksomheder har allerede tilpasset sig dem, da de følger samme principper som traditionelle regnskabsstandarder.
Investorer efterspørger desuden mere bæredygtighedsrelateret information sammen med finansielle rapporter for at træffe bedre beslutninger.
Det koster mere at vende om
Virksomheder har allerede investeret enorme ressourcer i at opbygge bæredygtige strategier og rapporteringssystemer. At rulle disse initiativer tilbage nu ville ikke blot være omkostningstungt, men også skade deres konkurrenceevne.
For eksempel har bilindustrien advaret om, at fjernelsen af incitamenter til elbiler kan skade den samlede sektor. Stabilitet og forudsigelighed i reguleringen er kritisk for at sikre fortsat innovation og økonomisk vækst.
Bæredygtighed er den mest stabile vej frem
Mens politiske skift skaber usikkerhed, forbliver bæredygtighed et stabilt og forretningsmæssigt fornuftigt valg for de fleste virksomheder. Det handler ikke kun om moral eller politik – det handler om økonomi, risikostyring og en stabil fremtid. For virksomheder, der ønsker at forblive konkurrencedygtige, vil det altid give mening at fortsætte med bæredygtige tiltag.
Se kilden til indholdet her.