Mange overser vigtige detaljer
Flere nye ændringer på årsopgørelsen har skabt forvirring blandt danske boligejere.
Reglerne omkring grundskyld, skatterabat og låneordninger er blevet mere komplekse, og det får mange til at give op på forhånd.
Ifølge skattejurist Sepehr Izadi fra Skatteguiden er det dog muligt at få styr på det vigtigste – uden at drukne i detaljer.
Det fortæller han til B.T..
"Mange er også overvældede, og selvfølgelig forstår jeg det," siger han.
"Vi ser ofte, at folk helt dropper at tage stilling til det, fordi de ikke føler, de kan overskue det."
Han understreger dog, at der er stor økonomisk gevinst i at sætte sig ind i tingene – især når det kommer til boligejere.
-
-
1. Indefrysningslånet
Tidligere blev grundskylden betalt direkte til kommunen, men nu bliver den opkrævet via skatten. Hvis grundskylden stiger, bliver forskellen automatisk indefrosset – altså omdannet til et lån fra staten.
"Derfor er det en god idé at betale den indefrosne grundskyld tilbage, hvis man kan. Ellers kommer det til at koste én penge, at man har et tvunget lån," forklarer Sepehr Izadi.
Fra 2024 er lånet nemlig ikke længere rentefrit.
Han peger også på, at man kan få nedsat ejendomsværdiskatten i forskudsopgørelsen, da indefrysningen kun gælder grundskyld – ikke ejendomsværdiskat.
2. Tillægslånet
Tillægslånet rammer cirka 720.000 danskere og opstår, hvis man har fået for meget i skatterabat. Lånet oprettes automatisk, hvis man i forvejen har et indefrysningslån.
"Da der også er renter på – som faktisk allerede løber på nu – skal man overveje at afmelde det, hvis man er i stand til at betale med det samme," siger Sepehr Izadi.
3. Pensionistlånet
Hvis du har nået folkepensionsalderen eller er på efterløn, kan du søge om et lån til betaling af grundskylden. Men her er der tale om frivillig tilmelding.
"Man skal dog lige tage med i regnestykket, at det så også har en højere rente, end de andre lån, når man vælger at optage det her lån," lyder det afslutningsvis fra eksperten.