Skattefri udbetaling på vej til denne gruppe danskere

Ny politisk aftale giver flere danskere penge direkte i hånden – helt uden modregning.

Gennem mange år har det været en torn i øjet for folkepensionister, at ekstra arbejde betød mindre pension.

Men det ændrede sig for to år siden.

Og nu viser det sig, at den nye ordning ikke bare lever i bedste velgående – den breder sig.

Det skriver Sampension i en pressemeddelelse ifølge Nyheder24.

Flere end 85.000 arbejder – og beholder hele pensionen

Siden 1. januar 2023 har pensionister nemlig kunnet tage et deltidsjob uden at blive modregnet i deres folkepension.

Resultatet? Antallet af arbejdende pensionister er eksploderet.

I marts i år var mere end 85.000 danskere både i beskæftigelse og samtidig modtagere af folkepension – en stigning på 13 procent det seneste år og hele 34 procent siden marts 2023.



"En gevinst, der kan mærkes"

Chefrådgiver i Sampension, Helle Dalsgaard, forklarer, at motivationen er klar:

"Det kan betyde tusindvis af kroner ekstra om måneden. Det er en gevinst, som er til at tage og føle på."

For mange handler det ikke kun om lyst til at blive længere i job – men også om en meget konkret forbedring af økonomien i alderdommen.

Flere økonomiske fordele på vej

Samtidig er det politisk besluttet, at der fra 2026 til 2030 indføres et særligt ekstra skattefradrag for seniorer, der er tæt på folkepensionsalderen.

Desuden er der aftalt en forhøjelse af den skattefrie bonus til dem, der arbejder ét eller to år efter pensionsalderen – og det ventes at træde i kraft i 2026 og igen i 2029.

Det er endnu ikke vedtaget som lov, men der er bred politisk opbakning til ordningen.

Vil flere vente med pension?

I en ny undersøgelse fra Epinion svarer 56 procent af danskerne, at de overvejer at udskyde pensionen, hvis de økonomiske fordele bliver endnu bedre.

Ifølge Sampension tyder alt på, at vi i fremtiden får endnu flere aktive seniorer på arbejdsmarkedet.

Og for de danskere, der har mod på et par ekstra år med lønseddel – og en skattefri bonus oveni – kan det altså betale sig. Både her og nu. Og når pensionsalderen melder sig.