Hvis du voksede op i 80'erne eller 90'erne, er der stor sandsynlighed for, at denne teknologiske klassiker stod hjemme hos dig eller dine forældre.
Nu – 40 år senere – er den blevet et eftertragtet samlerobjekt, og salgspriserne eksploderer.
Kultklassiker gør stort comeback
Ifølge Tradera er der tale om den ikoniske Commodore Amiga, som var fast inventar i utallige danske hjem.
I dag er efterspørgslen så høj, at prisen på Amiga-computere er steget med over 25 procent de seneste to år, og flere sælges nu for over 10.000 kroner.
-
-
Nostalgi sælger – og salget boomer
Salget af Amiga-computere på Tradera er steget med hele 59 procent, og gennemsnitsprisen ligger nu på cirka 500 kroner – men særlige modeller går for langt mere.
“Vi ser en modreaktion mod alt det digitale støj. Mange vil have teknologi, man kan røre ved,” siger Daniel Vandborg, country manager hos Tradera.
Nogle modeller sælges for 15.000 kr.
Blandt de mest eftertragtede modeller finder man:
✅ Commodore Amiga 4000/040 – solgt for 15.558 kroner
✅ Commodore C64 GS Games System – solgt for 13.479 kroner
✅ Commodore SX-64 – solgt for 5.374 kroner
Sådan tjener danskerne penge på gemte skatte
Det er ikke kun Amiga, der hitter. Samlet set er salget af retrocomputere steget med 57 procent, og annoncer med vintage-elektronik er fordoblet.
“Det kan være en god idé at tjekke gemmerne derhjemme. Der kan gemme sig værdifuld teknologi, som samlere gerne betaler for,” lyder rådet fra Daniel Vandborg.
Så hvis du stadig har gamle computere stående i kælderen, kan det vise sig at være en skjult guldgrube.