Stor nyhed fra Norlys: Og det er helt gratis for alle danskere

Ny gratis løsning fra Norlys.

Norlys prøver nu at hjælpe med at løse et kæmpe problem - og de fleste danskere kan nok nikke genkendende til.

Smartphonen er blevet en fast følgesvend for de fleste danskere.

Men for mange fylder den lidt for meget i hverdagen – og nu er der hjælp at hente.

Appen, der sætter grænser for skærmtid

Norlys har i samarbejde med organisationen Digitalt Ansvar lanceret en ny app med et klart formål: At hjælpe danskerne til et sundere forhold til deres mobil.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

Appen hedder Skærm Tiden, og med den får du mulighed for at sætte begrænsninger på udvalgte apps i bestemte tidsrum – eller på bestemte steder, som fx i hjemmet, bilen eller børnehaven.



Danskerne bruger 8,6 år foran skærmen

En opgørelse fra DataReportal viser, at vi i gennemsnit bruger 2 timer og 49 minutter dagligt på vores telefoner.

Lagt sammen over et helt liv bliver det til svimlende 8,6 år.

Appen giver brugerne indsigt i netop dette mønster – og mulighed for at bryde det.

Norlys: Vi har et ansvar

"Usunde skærmvaner er en samfundsmæssig udfordring, som ingen kan løse alene. Men som teleselskab har vi et ansvar – og muligheden for at gøre en forskel," siger Norlys’ Eva Lundgren.

Hun understreger, at det ikke handler om at være imod teknologi, men om at skabe balance.

Appen er gratis og kan allerede nu downloades til både iPhone og Android.

Et lille skridt for mobilen – men et stort skridt for nærværet.