Vestas har vind i ryggen. I hvert fald, hvis man spørger Sydbank.
Vindenergi er nemli i vækst – og særligt i Tyskland, hvor staten netop har tildelt store nye vindprojekter via auktioner. Det kan komme Vestas til gode, vurderer Sydbank i en ny analyse.
Det skriver B.T..
"Vi fastholder Købs-anbefalingen på Vestas-aktien," lyder det fra banken.
Vestas sidder allerede på over halvdelen af det tyske marked, og selskabet har både kapaciteten og de økonomiske muskler til at udnytte væksten, forklarer banken. Det kan give en klar fordel over konkurrenter, som i øjeblikket kæmper med økonomiske problemer.
-
-
Ordrer kan flyve under radaren
Selvom der har været stille på ordrefronten i starten af 2025, forventer Sydbank, at det snart vender. En del af de kommende tyske ordrer bliver måske ikke meldt offentligt ud, fordi de ofte er små og spredte – men det ændrer ikke på, at markedet er i fremgang.
Tyskland forventes at udbyde op mod 14.000 MW i nye landvindauktioner i løbet af året. Det kan give Vestas en strøm af nye ordrer og øget indtjening.
Analytikere ser aktien stige 37 procent
Ifølge Bloomberg dækker 36 analytikere Vestas-aktien. Af dem anbefaler 23 at købe aktien, mens kun fem mener, man bør sælge.
Gennemsnitligt vurderer analytikerne, at aktiekursen kan stige fra 105 kroner til 144 kroner – svarende til en potentiel stigning på 37 procent.
For investorer med tro på grøn omstilling og vindenergi i Europa, fremstår Vestas derfor som et attraktivt bud i porteføljen.