Supermarked i København fejrer fødselsdag: Vind præmier for over 100.000 kr.

Italiensk stemning, spritz i solen og præmier for over 100.000 kroner – her er festen, du ikke vil gå glip af

Er du til god mad, livemusik – og chancen for at vinde en tur til Italien?

Så bør du sætte kryds i kalenderen den 20. og 21. juni, hvor et af Københavns mest elskede specialsupermarkeder inviterer til en fejring ud over det sædvanlige.

Det italienske madmekka Supermarco fylder 30 år – og det fejrer de med alt fra jazzband og pizza til luksuspræmier i lange baner.

Udendørs marked og italiensk stemning

Det skriver MigogKbh, som rapporterer, at området omkring Supermarco i Sydhavnen bliver omdannet til et levende italiensk marked de to nævnte dage.

Her kan du smage på specialiteter fra lokale producenter, nippe til spritz på terrassen og nyde live jazz mellem kl. 11 og 16.

Der bages pizza i det store telt, og lørdag kl. 14 bliver der serveret tiramisù-fødselsdagskage til alle gæster.

Og som om det ikke var nok, ruller Ferrari Owner’s Club Denmark ind med deres ikoniske italienske sportsvogne lørdag d. 21.



Præmier for over 100.000 kroner

Festen byder også på en vild konkurrence med præmier for mere end 100.000 kroner.

Blandt de mange gevinster kan du vinde:

  • En weekendtur til Italien for to
  • En pizzaovn fra Witt
  • Et årsforbrug af pasta
  • Magnumflasker af Barolo og Brunello
  • Gavekort til Restaurant La Rocca og Supermarco
  • Lavazza-maskine og Aperol-fodboldbord

For at deltage skal du handle i butikken og aflevere din kvittering med navn og kontaktoplysninger i konkurrencens boks.

Det praktiske

📍 Hvor: Supermarco, Støbegodsvej 1, 2450 København SV
📆 Hvornår: Fredag d. 20. og lørdag d. 21. juni 2025
🎁 Konkurrenceperiode: Løbende frem til d. 21. juni

Så hvis du elsker Italien – og drømmer om at rejse derned på Supermarcos regning – er det nu, du skal slå til.

Artiklens Tags: