Pressemeddelelse - Via Ritzau
Efter flere succesfulde kollektioner med sneakers, poloer og badebukser i Lidls genkendelige signaturfarver lancerer dagligvarekæden nu en ny tøjserie i samarbejde med et af verdens bedste cykelhold, Lidl-Trek. Kollektionen inkluderer både funktionelt sportstøj og merchandise og er designet til danskere, der ønsker at kombinere stil, sport og kvalitet til overkommelige priser.
Læs også: Jonas Vingegaard løn
“Vi oplever, at interessen for cykling er stærkere end nogensinde før og med Mads Pedersens mange etapesejre i forårets løb, Copenhagen Sprint i gaderne og et vejr, der kalder på cyklen, er timingen helt rigtig. Den nye Lidl-Trek-kollektion er en hyldest til både sporten, vores samarbejde med holdet og ikke mindst danskerne,” siger Mette Schacht Færch, Chief Customer Officer i Lidl Danmark.
Tidligere er Lidls modekollektioner forsvundet fra hylderne med rekordfart og særligt de farverige sneakers blev genstand for stor opmærksomhed og hype på de sociale medier. Denne gang rummer kollektionen alt fra vintage cykelcaps til farverige bøllehatte og badesandaler, der klæder de mange danske familier på til sommerferien.
Som noget helt nyt får kunderne også mulighed for at bestille den populære Lidl-Trek-cykeltrikot fra Santini med matchende cykelbukser via Lidl Plus-appen og Click & Collect.
-
-
Kollektionen kommer i butikkerne netop som Copenhagen Sprint – Danmarks nye World Tour-cykelløb midt i hovedstaden – løber af stablen. Lidl er Officiel Fresh Food Partner og vil være til stede i fanzonen ved målområdet og synlige langs ruten.
Sundhed og fællesskab i fokus
Lidl har i flere år arbejdet målrettet med at styrke danskernes sundhed gennem blandt andet et bredere udvalg af frugt og grønt, udfasning af tobak og nikotin i alle butikker inden udgangen af 2028 og partnerskaber, hvor bevægelse og fællesskab er i centrum. Den nye kollektion er et naturligt skridt i den retning.
“Vi ønsker at gøre det sunde valg til det nemme valg både i vores sortiment og i den måde, vi møder kunderne på. Derfor arbejder vi med en bred sundhedsagenda, og vi ser partnerskaber som Lidl-Trek som en mulighed for at gøre en aktiv livsstil mere tilgængelig og inspirerende,” siger Mette Schacht Færch.
Den nye Lidl-Trek-kollektion kan købes i alle Lidl-butikker fra uge 26 – så længe lager haves.