Butikstyverier er et stigende problem for mange dagligvareforretninger, hvor gentagne tyverier skaber store økonomiske tab og utryghed blandt medarbejdere.
For nogle butikker er problemet så omfattende, at de nu råber på politisk handling.
"Bødestraffe virker ikke"
Jesper Guldbrandsen, købmand hos Meny på Frederiksberg, oplever jævnligt, hvordan butikstyve målrettet går efter hans varer – og han er træt af, at der ikke sker nok for at stoppe dem.
Det skriver B.T..
"Der er nødt til at være hårdere sanktioner over for butikstyvene, der bliver ved og ved med at stjæle," siger han.
Han har set, hvordan især organiserede tyve fra Østeuropa benytter forskellige tricks til at tømme hylderne.
-
-
Ønsker fængselsstraffe for gentagne tyverier
Regeringen har tidligere forsøgt at imødegå problemet ved at hæve bøden for førstegangstyveri til 1.000 kroner, men det er langt fra nok, mener købmanden.
"De her bødestraffe blæser de jo bare på."
Derfor håber han, at Liberal Alliances forslag om en trappemodel, hvor butikstyve ved tredje dom får en kort fængselsstraf, bliver vedtaget.
"Det er jo politikernes opgave at vurdere, hvor hårde straffene skal være, men jeg kan bare fortælle, at der er nødt til at blive gjort noget andet og hårdere, end der bare gives bøder for tyverierne."
Politisk debat om straffe for butikstyveri
Butikstyverier er ikke kun et problem for enkeltstående butikker, men en stigende udfordring i detailbranchen generelt.
Spørgsmålet er nu, om politikerne vil stramme lovgivningen – eller om butiksejere som Jesper Guldbrandsen fortsat må kæmpe mod organiserede tyve uden reel konsekvens for gerningsmændene.
Især ét tyvetrick koster butikkerne dyrt.
Læs mere om det HER.