Ved sin indsættelse som USA’s 47. præsident erklærede Trump en "energikrise" og gentog sin kampagneslogan: "Drill, baby, drill." Trump adresserede olie- og gasindustrien direkte og understregede vigtigheden af fossile brændstoffer for landets sikkerhed og økonomi:
Trump annoncerede en række kommende dekreter og politikker, der vil løsne reguleringerne for olie- og gasindustrien, rulle grønne subsidier tilbage og sætte godkendelser af offshore vindmølleparker på pause.
Planer om at forlade Parisaftalen
Trump-administrationen planlægger også at trække USA ud af Parisaftalen, ligesom i 2017, hvor hans første embedsperiode begyndte. Denne beslutning vender Bidens genindtrædelse i aftalen. Aftalen sigter mod at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grader Celsius over det førindustrielle niveau.
-
-
Styrket olieproduktion og pipeline-projekter
Trump signalerede yderligere fokus på olie- og gasproduktion, både på federal jord og offshore. Keystone XL-pipelinen fra Canada til Texas nævnes som et centralt projekt. Med Republikanerne i kontrol over både Senatet og Kongressen samt et konservativt flertal i Højesteret har Trump en stærk platform til at implementere sin energipolitik.
USA er i øjeblikket verdens største producent af råolie med over 13 millioner tønder dagligt. Trump ønsker at cementere denne position og bruge landets energireserver til at fremme vækst.
Panama-kanalen: Et kontroversielt skridt
Trump skabte overskrifter ved igen at kræve kontrol over Panama-kanalen, som USA byggede i 1914 og overdrog til Panama i 1999. Trump hævder, at Panama opkræver uretfærdige afgifter på amerikanske skibe og favoriserer kinesiske interesser.
Panamas regering har afvist beskyldningerne og fastholder, at kanalen forbliver Panamas ejendom.
En gylden fremtid?
Trump beskrev sin præsidentperiode som starten på en "gylden tidsalder" for USA, med fossile brændstoffer som drivkraften. Han afsluttede sin tale med løftet om at genoprette USA’s status som en økonomisk og energimæssig stormagt.
Se kilden til indholdet her.