Diskussionen er især blevet intensiveret efter Donald Trumps nylige valgsejr, og mange af hans støtter deler åbent visioner om at gøre Grønland til en del af USA.
Grønland og "Projekt 2029"
Særligt på platformen X (tidligere Twitter) har debatten om Grønlands fremtid fået ben at gå på. Det republikanske kongresmedlem Mike Collins delte et opsigtsvækkende kort, hvor Grønland var markeret som amerikansk territorium under overskriften “Projekt 2029”.
Opslaget er blevet set over fire millioner gange og har skabt en bølge af reaktioner.
Mange Trump-støtter ser ideen som en logisk udvidelse af USA’s globale dominans. Mediepersonligheden Eric Daugherty skrev for nylig: “Bør vi købe Grønland, når Trump tiltræder?”
Dette opslag alene er blevet vist mere end én million gange. Kommentarfeltet er fyldt med forslag om, at USA bør overtage Grønland som betaling for NATO-støtte, eller at Trump bør “give danskerne et tilbud, de ikke kan afslå.”
Hemmelige møder og tech-visioner
Idéen er dog ikke kun en politisk fantasi. Den amerikanske tech-entreprenør Dryden Brown afslørede for nylig, at han tidligere på året har holdt møder med grønlandske politikere og erhvervsfolk om at købe jord til at oprette en højteknologisk by-stat.
Bag Brown står milliardæren Peter Thiel, der allerede har investeret store summer i Browns projekt.
Ifølge Brown kunne Grønland være et “perfekt sted at eksperimentere med en ny nation” og teste teknologier til fremtidige Mars-kolonier. Hans opslag har også affødt voldsomme reaktioner, ikke mindst fra danske politikere.
-
-
Dansk modstand og grønlandske alternativer
Den konservative politiker Rasmus Jarlov har gjort det klart, at Grønland ikke er til salg.
I et svar på X, der er blevet set to millioner gange, skrev han: “Nej. Grønlands uafhængighed kræver godkendelse af det danske folketing og en grundlovsændring. Glem det.”
På Grønland er holdningerne mere nuancerede. Pele Broberg, formand for det grønlandske parti Naleraq, anerkender, at USA spiller en central rolle i Grønlands forsvar, som det fremgår af forsvarsaftalen fra 1951.
Han foreslår derfor en “free association”-aftale, hvor Grønland opnår mere selvstændighed, mens USA kan tilbyde økonomisk støtte og forsvar. Han nævner Marshalløerne som et eksempel på, hvordan en sådan aftale kunne fungere.
Hvad er Trumps næste skridt?
Da Trump som præsident i 2019 foreslog at købe Grønland, blev idéen mødt med latter i Danmark. Men for Trump og hans støtter er det stadig en vision.
Spørgsmålet er, hvad USA vil kræve til gengæld for økonomisk støtte til Grønland – og om idéen overhovedet kan blive til virkelighed.
En ting er sikkert: Grønlands rolle som globalt strategisk og økonomisk område vil fortsat være en brik i det internationale spil.
Læs mere her.