Trump vil gøre USA til verdens digitale finansleder – og det starter med en ny lovgivning

Et markant skridt mod amerikansk dominans i kryptomarkedet er nu taget, og præsident Trump lover, at USA vil vise hele verden, hvordan man vinder med digitale aktiver.

USA har netop taget et historisk skridt inden for kryptovaluta og stablecoins, og det vækker begejstring hos landets præsident. Den amerikanske senat har nemlig stemt et nyt lovforslag igennem, kaldet GENIUS Act, som skal sætte klare rammer for stablecoins – altså digitale mønter, der er bundet 1:1 til dollaren.

Præsident Trump delte straks sin begejstring på platformen Truth Social ifølge Bitcoin Magazine med beskeden:

“USA vil vise verden, hvordan man VINDER med digitale aktiver som aldrig før. Det her lovforslag er ren GENIUS!”

Han kalder det et kæmpe skridt for innovation og investering i den digitale økonomi og lægger pres på Repræsentanternes Hus for at godkende loven hurtigt, uden ændringer.



En digital finansrevolution?

Loven, der blev vedtaget med 68 stemmer mod 30, stiller blandt andet krav om fuld dækning i dollars, månedlige rapporter og gennemsigtige licensregler for udstedere af stablecoins.

Trumps holdning bliver bakket op af ledende personer i administrationen. David Sacks, der er udnævnt som “AI- og kryptochef”, kalder loven en milepæl, der både beskytter forbrugerne og styrker dollaren som den dominerende valuta, også digitalt.

Bitcoin hyldes af Det Hvide Hus

Vicepræsident JD Vance brugte scenen ved Bitcoin 2025-konferencen i Las Vegas til at slå fast, at Trump-administrationen nu er en ægte allieret for kryptoverdenen.



Hvad betyder det?

Hvis loven også bliver vedtaget i Repræsentanternes Hus uden ændringer, vil USA få det første landsdækkende regelsæt for stablecoins. Det kan skabe tryghed for både virksomheder og investorer og samtidig cementere USA’s rolle som frontløber i den globale kryptoøkonomi.

Men én ting står klart: Trump og hans team vil ikke nøjes med at følge med. De vil lede og gøre det med fuld fart.