Turister tager denne 'souvenir' med hjem fra ferien – men det koster 1.500 kr. hver gang

Byen har fået nok: Nu beder de besøgende om at lade souveniren blive liggende

Når ferien går mod enden, og kufferten skal pakkes, har mange danskere en tradition med at tage et minde med hjem.

Typisk er det noget småt – en magnet, en lokal specialitet eller et lille stykke håndværk.

Men i en europæisk storby er det ikke længere chokolade og postkort, der forsvinder med turisterne.

Stop med at tage det med hjem!

I den belgiske by Brügge i Flandern er det nemlig blevet en uheldig tendens, at turister napper brosten fra de historiske gader med hjem som souvenir – og det er ikke uden konsekvenser.
Det skriver Heute.

Ifølge et byrådsmedlem forsvinder der op mod 70 sten om måneden fra centrale pladser som Minnewater og Markt – og det bliver kun værre i sommermånederne.



1.500 kroner pr. kvadratmeter

Ifølge byens beregninger koster det omkring 200 euro – cirka 1.500 kroner – at genetablere én kvadratmeter belægning.

De forsvundne sten efterlader ikke blot grimme huller, men skaber også fare for fodgængere og cyklister.

Byens myndigheder kalder det respektløst overfor både historie og medmennesker.

Turismen har eksploderet

Brügge tiltrækker i dag op mod 27.000 besøgende hver eneste dag.
De fleste holder sig naturligvis til fotos og belgiske specialiteter – men enkelte tager altså lidt for meget med hjem.

"Det er byens sjæl, de fjerner sten for sten," lyder det fra byrådet.

Et klart budskab

Brügge beder nu indtrængende turister om at lade brostenene ligge.

Midlerne kunne i stedet være brugt på cykelstier, lys og vedligehold. Men lige nu går de til at genoprette byens gamle gader.

Så næste gang du er på storbyferie – tænk dig om, før du putter noget i lommen.

Artiklens Tags: