Det lyder så simpelt: Ret din forskudsopgørelse, og undgå en kedelig restskat.
Alligevel ender tusindvis af danskere med ekstra regninger fra Skattestyrelsen hvert år – netop fordi de forsøger at snyde systemet lidt i håb om at få penge tilbage.
Men sådan virker skattesystemet ikke, forklarer Søren Bech, skatteekspert hos PwC. Han advarer mod de velkendte strategier som at sætte sin løn kunstigt højt eller sine fradrag lavere – for det kan give bagslag.
"Det kan lyde nemt, men det er svært at ramme 100 % plet," siger Søren Bech.
🔗 Læs hele pressemeddelelsen hos Ritzau
-
-
Derfor virker ”tricket” med lavere fradrag ikke
Mange vælger at sætte deres fradrag lavere, end de forventer, for at sikre sig grønne tal på årsopgørelsen.
Men fradrag har forskellig skatteværdi. Et lavere befordringsfradrag giver ikke samme effekt som lavere renteudgifter – og hvis du sætter lønnen for højt, kan du faktisk risikere at betale for lidt i skat.
"Det skyldes blandt andet beskæftigelsesfradraget, som beregnes af løn op til 452.000 kr. i 2025. Hæver man sin løn over det, kan man få et for stort fradrag og dermed en restskat," forklarer Søren Bech.
Sådan undgår du restskat – uden at skyde i blinde
PwC anbefaler, at du starter med at sammenligne forskudsopgørelsen for 2024 med den reelle årsopgørelse. Kig på forskelle i indkomst og fradrag – og korriger de poster, der har ændret sig.
Du har tre gode muligheder:
- Justér dine fradrag (fx A-kasse, befordring og fagforening), så du ikke fratrækker mere, end du faktisk får.
- Bed din arbejdsgiver om at hæve trækprocenten, så du betaler lidt ekstra skat løbende.
- Lav en foreløbig skatteberegning i slutningen af året – og betal restskatten inden nytår, så du undgår rentetillæg.
Eksempel: Sådan gik det galt for Lise
Lise tjener 35.000 kroner om måneden og har store renteudgifter og almindelige fradrag. Sidste år fik hun en restskat på 5.000 kroner og besluttede derfor at justere sine oplysninger.
Men hendes løsning – at sætte lønnen højere og fradragene lavere – gav bagslag. Resultatet blev en ny restskat og en skæv skattebetaling.
Her er tallene kort:
- Lise satte sine fradrag 20.000 kr. lavere: betalte 5.000 kr. for meget
- Lise satte renteudgifterne 20.000 kr. lavere: betalte 6.600 kr. for meget
- Lise satte lønnen 60.000 kr. højere: troede hun betalte for meget, men endte med restskat på 1.000 kr.
Bottom line: Du skal kende reglerne – ikke bare gætte
At rette i forskudsopgørelsen uden at kende konsekvenserne kan føre til uventet restskat, ekstraopkrævninger og frustration. Især fordi forskellen mellem grønne og røde tal ofte handler om fradragets type og skatteværdi – ikke blot størrelsen.
Derfor lyder anbefalingen fra Søren Bech:
"Brug forskudsopgørelsen aktivt, men med omtanke. Og søg rådgivning, hvis du er i tvivl."