Ukraines fremtid: Hvordan genopbygger man økonomien efter krigen?

Med Ruslands fortsatte invasion af Ukraine diskuterer erhvervsdrivende og eksperter, hvordan landets økonomi kan genopbygges, når konflikten en dag slutter.

Efter næsten tre års krig er der mange ubesvarede spørgsmål om, hvornår og hvordan konflikten vil ende. Hvad der dog står klart, er, at genopbygningen af Ukraines økonomi bliver en kompleks proces præget af arbejdsstyrkemangel og beskadigede forsyningskæder, der vil vedblive med at skabe problemer, selv efter kampene stopper.

Et eksempel er skovirksomheden Olteya, som kæmper for at overleve på grund af mangel på mandlige medarbejdere.
Virksomhedens produktion risikerer at lukke, hvis flere mænd bliver indkaldt til militæret. Virksomheden, der primært drives af kvinder og få tilbageværende mænd, står også over for udfordringer med eksport på grund af de usikre tider.

Arbejdskraft og hjerneflugt

Et af de største økonomiske problemer i Ukraine er manglen på arbejdskraft. Den obligatoriske værnepligt for mænd over 25 år har ført mange til militæret, mens andre er flygtet fra landet trods rejseforbud for mænd mellem 18 og 60 år. Ifølge Sultan Barakat, professor ved Hamad Bin Khalifa University, har krigen forårsaget en "hjerneflugt," hvor kvalificerede fagfolk søger arbejde i udlandet.

Selvom udenlandske konsulenter i nogen grad udfylder de tomme pladser, dræner det også landets økonomi, da disse midler ender i konsulenternes hjemlande.

Eksport og udenlandsk afhængighed

Eksport er en anden stor udfordring. Selvom EU har fjernet de fleste restriktioner for ukrainske varer, er der stadig told på visse produkter som æg. Nogle lande, herunder Polen og Slovakiet, har yderligere begrænset importen for at beskytte deres egne økonomier.

Korovina bemærker, at blokerede havne og høje transportomkostninger gennem den vestlige grænse, ofte forsinket af polske landmænds protester, gør eksporten langsommelig og dyr.

Professor Barakat understreger, at en overafhængighed af udenlandsk støtte kan hæmme Ukraines evne til at investere i egen infrastruktur. Hjælpen, der ofte ydes i kortsigtede intervaller, gør det svært for regeringen at planlægge langsigtede projekter.



Genopbygningens første skridt

Ifølge Korovina vil udenlandsk hjælp være afgørende for at støtte nøgleindustrier som IT og vedvarende energi. Men før økonomien kan vokse, skal ukrainere fokusere på at genoprette deres lokalsamfund.

Usikker fremtid som bufferzone

Barakat påpeger, at Ukraines rolle som en geopolitisk "bufferzone" mellem Rusland og Vesten gør det mindre sandsynligt, at nogen vil investere store offentlige midler i landet de næste par årtier.

Situationen kompliceres yderligere af Ruslands besættelse af store dele af det østlige Ukraine, herunder Krim, der er en vigtig industriel region. Samtidig er spændingerne øget efter USA's beslutning om at give Ukraine adgang til langtrækkende missiler.

Vejen frem

Hvordan krigen slutter, er uvist, men det står klart, at Ukraine står over for en vanskelig vej mod genopbygning. Som Barakat konkluderer:

"Post-krig betyder sjældent en tilbagevenden til det gamle liv. Det er ofte starten på helt nye og store udfordringer."

Se kilden til indholdet her.

Artiklens Tags: