Pressemeddelelse - Via Ritzau
En af Hellerups klassiske herskabsvillaer er netop kommet på markedet – og med den følger et stykke dansk teaterhistorie.
Villaen, som i årtier dannede rammen om livet for den folkekære skuespiller Ulf Pilgaard, er nu udbudt til salg for 30 millioner kroner.
Det skriver Boliga.
Ejendommen ligger på den attraktive Edlevej i Hellerup – kun få minutters gang fra Øresund samt områdets caféer og butikker. Villaen er opført i 1903 og breder sig over 230 kvadratmeter fordelt på seks værelser. Den klassiske villa fremstår med oprindelige detaljer og bærer præg af at have været hjem for en kreativ sjæl.
-
-
Grunden er på 881 kvadratmeter, og de månedlige ejerudgifter er opgjort til 20.403 kroner. Ifølge Boliga.dk har villaer i postnummer 2900 Hellerup i gennemsnit en liggetid på 73 dage og handles typisk med en prisrabat på 3,4 procent. Denne bolig har dog kun været på markedet i én dag.
Ifølge tinglysningsoplysninger købte Ulf Pilgaard ejendommen i 1979 for blot 1.175.000 kroner.
Ulf Pilgaard var en markant skikkelse i dansk underholdning og er særligt kendt for sine mange år på scenen i Cirkusrevyen. Han døde den 28. oktober 2024 i en alder af 83 år af et hjertestop i hjemmet. Han blev bisat fra Messiaskirken i Charlottenlund og er begravet på Hellerup Kirkegård.