Andreas Eggensberger, ejer af BioHotel Eggensberger i Füssen, Tyskland, har fjernet tre Tesla Destination-ladere fra sit hotel som en direkte protest mod Tesla-chefen Elon Musks politiske handlinger.
Eggensberger, der tidligere var en ivrig tilhænger af Tesla og bæredygtig mobilitet, begrunder sin beslutning med Musks støtte til Donald Trump under det amerikanske præsidentvalg.
Fra Tesla-entusiast til kritiker
Eggensberger havde tidligere været en aktiv tilhænger af Teslas mission.
Han installerede 3 Tesla Destination-ladere på sit hotel for at tiltrække elbilsejere og promovere grøn transport.
-
-
Hotellet tilbød endda en Tesla Model S til udlejning og testkørsler for gæster og har gjort det i 10 år.
Men hans syn på Tesla ændrede sig drastisk, da Elon Musk åbenlyst støttede GOP-kandidaten Donald Trump under valgkampen i USA.
Hvad der især provokerede Eggensberger, var videoer af Musk, der donerede $1 million til en politisk aktion for at fremme vælgerdeltagelsen.
I et opslag på LinkedIn udtrykte Eggensberger sin skuffelse. Nu er de ved at fjerne alle 3 ladestandere og de har allerede solgt deres Tesla.
Blandede reaktioner fra offentligheden
Eggensbergers beslutning har skabt debat blandt både hotelgæster og elbilejere.
Nogle fremtidige gæster har støttet hans handling som et stærkt politisk standpunkt, mens andre har kritiseret ham for at gøre sit hotel mindre attraktivt for elbilister.
Det rapporterer Carup her. Dette er læst gennem Teslarati, som kan læses her her.