Vingegaards vilde form får oddsene til at ryste

Den danske stjernes kørsel og form i Critérium du Dauphiné gør ham til større favorit til at vinde Tour de France. Dog stadig et stykke efter Tadej Pogacar.

Pressemeddelelse - Via Ritzau

Da Jonas Vingegaard søndag mod slutningen af første etape i det mindre løb Critérium du Dauphiné eksplosivt angreb feltet, og efterfølgende blev nummer to i en spurt på lige vej, fik det oddssætterne hos Danske Spil til at hæve øjenbrynene og sænke oddset på danskeren som samlet vinder af Tour de France, som begynder om små fire uger.

Læs også: Jonas Vingegaard løn

”Vi har jo sat spørgsmålstegn ved, hvor Jonas Vingegaard befandt lige nu sig både form- og styrkemæssigt, og de spørgsmålstegn er mere eller mindre visket væk. Han ser brølstærk ud, og vi er allerede begyndt at glæde os til at se ham duellere mod Pogacar i Touren, hvor Vingegaard nu er kommet tættere på at være favorit til at slutte løbet i den gule trøje,” siger Peter Emmike Rasmussen, som er oddssætter hos Danske Spil.



Haler ind på Pogacar
Helt konkret er Jonas Vingegaards odds på en Tour-sejr efter søndag faldet fra 3,30 til 2,75, mens Tadej Pogacars er steget fra 1,50 til 1,60. Det betyder, at danskeren har ”indhentet” 10% sandsynlighed for at vinde Tour de France.

”Det kan se ud af lidt, men 10% sandsynlighed er faktisk meget markant. Og vi glæder os til at se flere direkte dueller mellem verdens pt. to bedste cykelryttere, Vingegaard og Pogacar. Siden søndagens etape har andre ryttere taget rampelyset, men onsdagens enkeltstart vil give en endnu tydeligere indikation af styrkeforholdet mellem de to – og måske gøre dem endnu mere lige inden Touren,” siger Peter Emmike Rasmussen.

I Danske Spils data kan man i øvrigt se stor opbakning og tro på Jonas Vingegaard i Tour de France: Hele 60% af de Danske Spil-kunder, der har spillet på en vinder af løbet, har spillet på Jonas Vingegaard. 35% har spillet på Tadej Pogacar.