En af hovedformålene med konferencen er at evaluere, hvordan implementeringen af Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework skrider frem. Denne banebrydende aftale blev vedtaget af 196 lande i 2022 og har som mål at beskytte og gendanne naturlige økosystemer samt mindske biodiversitetsfinansieringskløften mellem lande.
Selvom aftalen er blevet sammenlignet med Paris-aftalen, har den endnu ikke fået samme opmærksomhed som klimarelaterede initiativer såsom reduktionen af drivhusgasser og målsætningen om netto-nul udledninger.
Stigende regulering: Fra naturbeskyttelse til forretningsrisiko
Selvom nogle virksomheder frivilligt har indført strategier til at beskytte naturen, er det de færreste, der har taget biodiversitetsrisici alvorligt. Men det er ved at ændre sig. Nye lovkrav vil tvinge virksomheder til at vurdere deres aktiviteter i forhold til økosystemer. Eksempler inkluderer EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der fra 2025 vil kræve, at virksomheder rapporterer om biodiversitetsrisici, og GRI 101: Biodiversity-standarden, som træder i kraft i 2026.
Disse krav vil blive fulgt op af Taskforce on Nature-Related Financial Disclosures (TNFD), som allerede guider virksomheder til at rapportere om deres afhængighed og påvirkninger af naturen.
-
-
Data driver forandring
Når det kommer til at få virksomheder til at handle, er der intet, der virker hurtigere end risikoen for økonomiske tab. I forbindelse med COP 16 har Bloomberg lanceret et nyt dataværktøj, der skal hjælpe investorer med at vurdere virksomheders påvirkninger og afhængighed af naturen for op til 45.000 virksomheder.
Denne udvikling markerer et skift væk fra de tidligere opfattelser af naturbeskyttelse som noget, der primært handler om velvilje, til et område med fokus på data og økonomisk risiko. Kombinationen af lovgivning, regnskabsstandarder og investeringskrav vil være svær at ignorere for virksomheder uden alvorlige konsekvenser.
Historien gentager sig
Selvom det at holde virksomheder ansvarlige for naturpåvirkninger ikke er nyt, har biodiversitet i lang tid stået i skyggen af drivhusgasreduktion og ESG-mål. En af grundene er kompleksiteten. Det er ekstremt vanskeligt at spore en virksomheds påvirkning af naturen, især for store produktionsvirksomheder med komplekse forsyningskæder.
Men som fokus nu vender tilbage til fundamentale principper, der ligger til grund for bæredygtighed, bliver det afgørende for virksomheder at få styr på deres biodiversitetsrisici – for hvis ikke de gør det, vil regulatorerne gøre det for dem.