Asger Risom
AI skulle øge produktiviteten, men nye data viser, at arbejdsbyrden stiger, mens effektiviteten presses — hvilket skaber et voksende gab mellem investering og afkast.
Kunstig intelligens er blevet markedsført som en løsning, der skulle effektivisere arbejdsgange og frigøre tid. Men nye data peger på, at effekten i praksis ofte går i den modsatte retning.
Hvis arbejdsdagen føles mere presset trods investeringer i AI, er det ikke kun en oplevelse — det er en målbar udvikling.
Ifølge Fortune bruger medarbejdere, der arbejder med AI, markant mere tid på daglige opgaver, hvor arbejdsbelastningen i nogle tilfælde er steget med op til 346 procent.
Flere værktøjer, lavere effektivitet
I stedet for at reducere arbejdsopgaver ser AI ud til at øge dem.
En analyse af over 10.000 medarbejdere viser, at tiden brugt på kerneaktiviteter steg markant efter implementering af AI. E-mailforbrug steg med 104 procent, intern kommunikation med 145 procent, og tiden i forretningssystemer med 94 procent.
“Dataene er klare: AI reducerer ikke arbejdsbyrden,” konkluderer rapporten.
I mange virksomheder bliver AI lagt oven på eksisterende systemer frem for at erstatte dem, hvilket skaber flere arbejdsgange frem for færre.
Produktivitet under pres
Samtidig falder tiden til koncentreret arbejde.
Uafbrudte arbejdsperioder er faldet med 9 procent, og tiden til dyb koncentration udgør nu kun omkring 60 procent af arbejdsdagen.
Det betyder flere afbrydelser, hyppigere skift mellem systemer og mindre tid til værdiskabende opgaver.
Forventninger vs. realiseret afkast
Udviklingen står i kontrast til de forventninger, som virksomheder og investorer har haft til AI.
Teknologiledere har fremhævet AI som en central driver for produktivitetsforbedringer og lavere arbejdsomkostninger.
Indtil videre er disse gevinster dog ikke tydelige i de operationelle resultater.
Øget belastning og faldende udbytte
Den stigende aktivitet påvirker ikke kun effektiviteten, men også medarbejdernes kapacitet.
Studier viser, at medarbejdere, der bruger AI, ofte påtager sig flere opgaver, hvilket reducerer tid til pauser og øger risikoen for fejl.
Forskere peger på “AI brain fry”, hvor den samlede mængde information og beslutninger reducerer kvaliteten af arbejdet.
En produktivitetsparadoks
Situationen afspejler en klassisk udfordring i økonomien.
Som ved tidligere teknologiskift kan investeringer i ny teknologi i første omgang øge kompleksiteten, før de skaber effektiviseringer.
AI ser ud til at følge samme mønster: høj investering, men begrænset kortsigtet produktivitetsgevinst.
Implementering er afgørende
Den centrale udfordring er ikke teknologien i sig selv, men hvordan den implementeres.
Mange virksomheder er stadig i en testfase og har endnu ikke integreret AI i deres kerneprocesser, hvilket begrænser det økonomiske afkast.
Et gab mellem investering og værdi
AI er allerede en integreret del af erhvervslivet — men uden reel ændring i arbejdsgange forbliver effekten begrænset.
For virksomheder og investorer handler det nu om at lukke dette gab mellem investering og faktisk værdiskabelse.
Kilder: Fortune, ActivTrak, Boston Consulting Group
